Rejser

Bagpacking til Australien

Selve flyveturen var en ret casual flyvetur som enhver anden, udover at kineseren til venstre for mig brugte turens 6 timer på at spille Sudoku.

Sen aften omkring 11 tiden ankom vi til Dubai lufthavn, stile trillede vi igennem den enorme lufthavn, fandt vores ting, fik hævet en 500 kr. i træpenge (AED), fandt chaufføren og blev ellers kogt i nattens 37 grader, i det vi skulle ud til vores taxi. Heldigvis var der en god dansk kølig sommertemperatur på ca. de 20 grader, både i taxien, på hotellet og vores værelse, men ellers var det direkte i seng.

Morgenen efter var der ikke meget tvivl om, at vi bare skulle ud og se Dubai. Først til Burjurman indkøbscenter, hvilket skulle være et ret stort sted. Men da vi gik ind i indkøbscentret, med store forhåbninger, så blev vi overrasket med 7 butikker… Woaw… Det tog os knap nok 15 sekunder at gå igennem det… Bah… Så søster og jeg gik videre rundt i byen, fortvivlede, sultne og manglede bare det “Store indkøbscenter” som vi blev lovet.
Efter et par runder i deres sindsyge lyskryds hvor at der ikke er lys for fodgængerne halvdelen af stederne, så kom vi frem til et kort, der førte os tilbage til det samme indkøbscenter, bare fra den anden side af.

Burjuman Centre - Dubai

Hvor er vi nu?!?

Da vi endelig kom frem til den rigtige side, gik fra fortovet og derhen af, så stod vi pludseligt ude på midten af en vej. Fordi det er jo logisk nok at flette 2 veje med biler, lige foran et fortov… Men der stod vi så, på midten af vejen og bliver fløjtet efter af en vagt på den anden side af vejen, så jeg render jo bare ud i trafikken og bilerne bremser jo op, fordi hva fanden laver jeg i midten af det hele… Suk… Men vi kom over vejen og kom ind i centret, som kan ses på billedet med søster og nogle trapper…
Stedet var gode danske 15 grader og FYLDT med butikker, inddelt på hver etage med mad øverst. Vi gik derop og så på diverse restauranter som ellers havde mange tilbud, som man til dagligt kunne leve af. En af dem var blandt andet 2 Store pizzaer for 60 kr… Så vi fik noget at spise, og jeg fik en juice som kostede det samme som min mad (Så jeg først efter jeg havde bestilt den), men blev ellers godt mætte for ingenting. Det sjove ved tjenerne er, at de ikke er til at se så lang tid man spiser, med mindre man har brug for dem, så er de der lige pludseligt.
Jeg var også færdig med at spise, havde LIGE lagt mit bestik på tallerkenen, og så var tjeneren der. BAM!…

Vi drog videre ind imod centrum, tog metroen og endte ved Dubai Mall. Ret fancy, men ikke helt så fancy som deres kæmpe akvarium, indendørs vandfald, underholdning og et 1 milliard kroners springvand ved hele forsiden af indkøbscentret. Virkelig et imponerende sted med over 1 million kvadratmeter gåplads inde i centret… Jeg var imponeret, sådan virkelig.. Woaw, virkelig Woaw…

Nogle af de ting jeg ellers lagde mærke til er, at alle mennesker enten går med skjorte, muslimsk beklædning, kåber eller fint business tøj. Der er ikke rigtigt andet. I Dubai ser man lige så mange skrotbiler, som man ser luksuriøse biler i Danmark. Der er nogle få stykker af dem, men man bliver alligevel lidt imponeret når man ser en. Unikt er det! Alting i centrum er imponerende og rigt.

Morgenen efter drog vi videre imod Australien.
Tjekkede ind ved Business/Gold/Premium class i lufthavnen, kom ind i flyet AirBus 380 (Det største fly i verdenen), satte os på plads 86C allerbagerst i flyet, og ellers gik rejsen derudaf med internet i flyet og en opbyggende spænding for at komme ned til det eksotiske kænguruland.