Hjem

Gulvbelægning er fedt

Har du en byggeplads på din dyrt indkøbte grund, og står du netop nu og glæder dig over, at stormen ikke fik lov at vælte andet end sæsongamle sommerblade ned på dit monsterprojekt af en millionvilla. Så kan det være, at du alligevel skal til at arbejde lidt ekstra. For ønsker du ikke en lækker gulvbelægning i den ejendom, der skal huse din familie og dine (måske) endnu ufødte børn?

 

Du må simpelthen fatte kosten, for selvom fugtige blade kan være nok så behagelige at trykke sine flade fødder ned i, så bliver de ikke ved med at være sådan. Der kommer en tid, hvor de visner, bliver tørre og til sidst bliver til det fineste støv som samler sig i alle møblerne. Det er en skæbne, der er væsentligt værre end alverdens kattesamlere oplever, når deres 737 katte går i fældemode på akkurat samme tid. For det kan da godt være, at du rent faktisk ejer en støvsuger, men de genstridige små bæster formerly known as blade har en tendens til at gribe fat i alt, hvad de efterlades i. Derfor skal der en ret kraftig støvsuger til for at få hyr med alle de bladefterladenskaber.

Gulvbelægning

Det er på alle måder nemmere at feje, mens bladene er hele. Så fat allerede nu udendørskosten og fej de forbandede blade ud af dit byggeprojekt.

For når det er sket, så kan de professionelle komme til med deres imponerende kunnen og ditto maskiner. De kan så lave den gulvebelægning, som du drømmer om.

Det kan være, at du drømmer om skibsplanker fra Fregatten Jylland. Så er det bare med at få en masse tilladelser og eventuelt indgå en noget opsigtsvækkende handel for at få det stolte skiw i din varetægt. Det kan gøres billigere og nemmere. Der findes mange steder, hvor man kan købe rigtig fede planker, som har en historie, som man stolt kan fortælle til alle de gæster, der bare ser en lille smule ud som om, de har lyst til at lytte.

Det kan også være, at du er noget mere praktisk anlagt og hellere vil have et lækkert stykke linoleum som både kan være med og uden print. Der findes faktisk steder, hvor man kan få sit eget billede på et linoleumsgulv. Sådan et burde mange med narcissistiske træk at anskaffe sig. Det kunne også være en ide til folk, som virkelig hadede et andet menneske. Så kunne man træde på sin fjende hver dag. For så kan de fandme lære det helt uden, de ved det. Sådan kan ens dag blive endnu bedre, end man kunne forestille sig, dengang man besluttede sig for at stå op.

Der findes også stadig en masse gulvtæpper, man kan købe. Så er man mere en helsetype, der har lyst til velvære for bare tæer, når gulvet forceres, så er et lækkert blødt gulvtæppe lige sagen. Man skal dog være opmærksom på, at visse allergikere kan have problemer med alt for langhårede gulvtæpper. Man skal også have med i sine overvejelser, at hvis man køber et tæppe for billigt, så kan man risikere, at det ret hurtigt bliver slidt ned, så det mest af alt minder om et knaldhårdt linoleumsgulv.

gulvtæpper

Der er altså rigtig mange overvejelser, der skal gøres, inden man kan vælge sin helt rigtige gulvbelægning. Gulv er ikke impulsindkøb, og derfor skal man virkelig overveje sine plusser og minusser ved hver enkelt gulvtype. Det er jo meningen, at et gulv skal holde i mange år, og derfor skal designet også være rimelig tidløst. Det kan godt være, at du synes, at et pink gulvtæppe med billeder af alle fra One Direction lyder godt lige nu, men hvad så næste år når du bliver 55, Allan, så er det måske ikke så flot længere.

Det kan også være, at du er den sporty type, der helst vil have en helt boldbane hjemme i stuen, og så kunne det måske nok være, at du skulle anskaffe dig et gulv i noget absorberende gummi.

Er du et meget ekstraordinært menneske, der har en stor kærlighed til ligegyldig onkel humor, og vil du gerne gå den ekstra kilometer for at gøre andre folk bange. Så skulle du lægge dette gulv på badeværelset i din 7 etagers herskabsejendom