Dyr

Kaniner: forhold og pleje

Kaniner er intelligente væsner, som har brug for at blive stimulerede mentalt. Derfor skulle alle kaninbure og ”løbegårde” være udstyret med legetøj og forskellige muligheder for aktiviteter.

Kaninernes bure

Vores kaniner har følgende ting i deres bure/løbegårde:

*Hus eller papkasse så kaninen kan få ro, når den ønsker det
*Kattebakke som kaninen bruger som toilet
*Vandskål eller drikkedunk
*Høhæk
*Puttebamse
*Grankogler/toiletruller eller grene så kaninen har noget at gnave i
*Er det muligt er der også selskab af en anden kanin

Daglig pasning

Vi følger en nogenlunde fast rutine hver dag for kaninerne. Den er som følgende:

Morgen
Kaninerne får frisk hø og vand samt kaninpiller (25g./kg. voksen kropsvægt)
Alle kaniner bliver nusset og snakket med under fodringen
Kaninhold 1 bliver lukket i bure
Kaninhold 2 bliver lukket i løbegårde

Eftermiddag
Kaninerne får frugt, grønt, urter og Rabbit Royal
Toiletbakker ordnes og der ryddes op i løbegårde
Kaninerne får et helbredstjek
Der kæles, nusses, snakkes og socialiseres
Kaninhold 2 bliver lukket i bure.
Kaninhold 3 bliver lukket i løbegårde

Aften
Kaninhold 3 sættes i bur
Der kæles, nusses, snakkes og socialiseres
De kaniner, som kan lide at komme udenfor, kommer i sele og ud at gå på græs
De kaniner, som kan lide at hoppe, bliver hoppetrænet en gang om ugen
Singlekaninerne mødes parvis for at de med tiden kan få sig en partner
Kaninerne får frisk vand og hø
Kaninhold 3 bliver lukket i bure.
Kaninhold 1 bliver lukket i løbegårde.