Kultur

Kim Leines Profterne i Evighedsfloden

Det er ikke ret længe siden jeg læste Kim Leines bog  Profterne i Evighedsfloden, og nu læser jeg så, at han faktisk har vundet de gyldne Laurbær i år for den.

Jeg syntes også det var en super god bog. Jeg elsker historiske romaner, så jeg slugte den på et par dage, til trods for at det er en ordentlig moppedreng på lidt godt 500 sider.

Jeg blev selvfølgelig lidt nysgerrig i forhold til, hvad der er lagt vægt på ved uddelingen af De Gyldne Laurbær, men blev faktisk ikke ret meget klogere. Til gengæld har jeg læst mig frem til, at den samme bog har vundet Weekendavisens litteraturpris 2012. Han er også nomineret til Politikens pris.

Kim Leines bog  Profterne i Evighedsfloden

Jeg kan også læse mig frem til, at Kim Leine selv har boet på Grønland i en del år, og at det også er et gennemgående emne i hans romaner. Jeg syntes nok, det hele havde noget autentisk over sig… Der kan man bare se!

Efter jeg har læst, hvor meget ros denne her bog har fået har jeg faktisk fået helt lyst til at læse de andre, han har skrevet, for hvis de bare er halvt så gode som Profeterne i Evighedsfjorden, så er de tiden værd. Men hvor er det alligevel sjovt at læse nu, hvordan mange andre også har været glade for den samme bog – glade nok til at lade forfatteren vinde flere priser.