Internet

Online Kommunikation, Social TV og Digital Annoncering

Second screen er en betegnelse for brug af en sekundær elektronisk enhed til at forbedre oplevelsen af en primær elektronisk enhed. Det kan fx være en smartphone app, hvor brugeren via appen kan gætte med i det quiz-program, de ser på tv, men samtidig er det også second screen aktivitet, når vi tweeter om hvem vi tror er morderen i Broen.

Det sidste halve år har jeg arbejdet med sociale medier, og hvordan disse kan anvendes til second screen aktivitet under tv-programmer. I det halve år i tv-branchen er jeg gentagende gange stødt på den samme reaktive tilgang til second screen, nemlig at den moderne medieforbruger lider af koncentrationsbesvær og ikke kan se et tv-program uden at gribe smartphonen eller sin tablet.

second sreen activities

 

Selvom det sidste måske er rigtigt, er forklaringen på hvorfor vi konstant sidder med vores mobile enhed fuldkommen forkert. I mit arbejde med second screen anser jeg ikke den moderne medieforbruger som havende en begrænset tilgang til mediekonsumering. Tværtimod anser jeg den moderne medieforbruger som værende konstant optimerende i sit forbrug af medier.

I dette blogindlæg vil jeg gerne argumentere for, hvorfor jeg har dette fundamentalt anderledes syn på medieforbruget, og hvilken betydning det har for tv-produktionen.

Social TV, Bing Viewing og kontrol?

Lad os starte bredt og se på de store tendenser indenfor tv-mediet lige nu. 10′erne har bragt to store ændringer i tv-forbruget. Det første er social tv, som er, at ‘water cooler-samtalerne’ med vennerne om gårsdagens tv, er rykket over på sociale medier, er blevet en global samtale og foregår samtidigt med at tv-programmet sendes. Den anden er streaming-tjenester såsom Netflix, der giver medieforbrugeren lov til at se tv lige på præcis det tidspunkt, der passer ham.

I udgangspunktet kunne disse to ligne modsætninger. Vi vil diskutere tv med venner og ligesindede, imens det sendes ud til et stort publikum, men vi vil samtidig også se tv, præcis når det passer os? Jeg ser dog begge tendenser som udtryk for et øget behov for kontrol hos medieforbrugen. Vi vil have kontrol med fortolkningen af det tv vi ser, og derfor indgår vi i samtaler på sociale medier. Vi vil have kontrol med hvornår vi ser tv, og derfor abonnerer vi på streaming-tjenester.

Min påstand (og her må I meget gerne udfordre mig i kommentarfeltet nedenfor) er, at den moderne medieforbruger efterspørger denne kontrol, hvilket gør den til et præferenceparameter på tværs af alle medier.

Dette kommer jeg tilbage til lidt senere i dete blogindlæg, men for at forstå hvordan second screen kan give brugeren denne kontrol, er vi nødt til at se på hvilken rolle second screen spiller i medieforbruget.

Social TV

Min tilgang til second screen

Second screen er udtryk for en kontinuerlig jagt på bedre content – det er hovedfilosofien i min tilgang til second screen. Jeg køber ikke præmissen om den moderne tv-seer som et individ med koncentrationsbesvær. Nej, second screen er udelukkende et forsøg på at få det bedst mulige content. Når jeg ser fodbold, følger jeg med i andre kampes udvikling via en livescore app, og samtidig ser jeg hvad mine venner tweeter på #sldk, fordi det er med til at forbedre det content, jeg ser på skærmen. Omvendt når min kæreste tænder for Kanal 4, bliver min iPhone til min first screen, og jeg interagerer udelukkende med denne, fordi jeg her finder det bedste content. Vi differentierer ikke imellem first og second screen, og har ikke koncentrationsbesvær i så svær en grad, at vi partout skal sidde med en anden enhed – vi vil bare have det bedst mulige content. Lad mig komme med et eksempel:

Om få dage udkommer en ny sæson af House of Cards, og selve lanceringen bliver uden tvivl en af de mest omtalte tv-begivenheder i 2014. Mange vil ‘binge’ alle 13 nye afsnit af House of Cards. Det svarer til at se fire operaer i streg! Og alligevel taler vi stadig om koncentrationsbesvær hos medieforbrugeren? Lad os være ærlige: koncentrationsbesvær hos medieforbrugeren er reelt set bare en dårlig undskyldning for, at dit content stinker.

Mange vil ‘binge’ alle 13 nye afsnit af House of Cards. Det svarer til at se fire operaer i streg! Og alligevel taler vi stadig om koncentrationsbesvær hos medieforbrugeren?

Lige netop House of Cards er et fantastisk eksempel på, at leverer du overlegent content, som ikke kan forbedres via interaktion med den anden skærm, så er seeren mere end tilfreds med den første skærm.

Second screen

Hvor efterlader det tv-produktionen?

Nu er det ikke alle, der kan producere lige så godt content som House of Cards. Men hvor stiller det alle andre tv-producenter?

Accepterer vi tesen om kontrol som en grundlæggende præference, og accepterer vi medieforbrugeren som værende i en kontinuerlig jagt på content, så bliver second screen et altafgørende konkurrenceparameter i kampen med andre medier.

Second screen er altså ikke bare en måde at forhindre ‘de koncentrationsbesværede forbrugere’ fra at læse nyheder, imens de ser tv. Og social tv er heller ikke bare endnu en markedsføringskanal. For mange tv-programmer er second screen en nødvendighed for, at vi overhovedet gider at forbruge mediet, og denne tenden vil kun være stigende fremover, jo mere fragmenteret mediebilledet bliver.

Så medmindre at du som tv-producent, føler dig sikker på, at dit tv content er bedre end alt andet content på nettet, bør du begynde at tænke second screen ind i selve konceptudviklingen af dine fremtidige programmer. Ellers risikerer du, at forbrugeren vælger et andet medie, der kan tilbyde bedre kontrol.