Kultur

Run Lola Run (1998) anmeldelse

Synops:

Lola har kun fået tyve minutter til at finde en stor sum forsvundne mafiapenge, før hendes fyr bliver koldblodigt henrettet. Tiden går mens Lola løber rundt i Berlin gader i et desperat kapløb med skæbnen. Hun løb også lige ind i det danske biografpublikums hjerter og blev en af halvfemsernes mest elskede filmheltinder.

https://www.youtube.com/watch?v=1o3rZYZRv74

Handling:

Har du nogensinde tænkt på om du kunne gøre noget om, noget så slemt, at du fik chancen for at rette op på det, gøre det bedre, eller i det mindste prøve at forhindre noget ekstremt skidt fra at ske. Denne film handler om denne slags chance. En mulighed for et bedre slutresultat.

Det er netop dette som hovedpersonen Lola og hendes kæreste Manni står overfor. En umulig situation der næsten kun kan gå galt, men hvor de hver, da alting ser værst ud i deres forløb får chancen til at sige: ”stop, den tager vi lige igen!”.

Det hele starter fordi Manni har været med i en handel, men har mistet tasken med penge, da han flygtede fra kontrollørerne i et tog, som en bums så får fat på; et hundrede tusind mark der skulle været givet til Ronnie, som havde givet ham denne opgave for at se om han kunne stole på ham. Hvis ikke Manni får fat i så mange penge inden tyve minutter, det klokkeslet hvor Ronnie kommer efter pengene, røver han et supermarked, så det er et ræs mod tiden at Lola sætter af for at tale med sin far, der arbejder i en bank, hvor hun håber at kunne få pengene til at hjælpe kæresten ud af kniben.

MCDRULO EC010

Historien er delt op i tre faser, tre scenarier der viser hvad de to hovedpersoner gennemgår i de tyve minutter, tre omgange med skæbnen om man vil, hvor der er små ændringer her og der, der tilsammen fører til vidt forskellige udfald. På hendes vej støder hun ind i flere karakterer, hvor vi får et glimt af hvad der sker med dem fremover, men også de ændrer sig fra scenarium til scenarium, alt efter hvordan Lolas færden ændres, enten til værre eller bedre.

Lola er lidt af en skrigehals når hun ikke lige får sin vilje, så højt at glas sprænges, hvilket viser at hun er villig til at kæmpe til det sidste for at få det hun vil, også selvom skæbnen arbejder imod hende.

I hver instans finder de to en vej mod hinanden, da de hører sammen i tykt og tyndt og det er så lige det om skæbnen har lyst til at lade det lykkes for dem, efter at de hver er blevet givet denne ekstraordinære chance for at lade en ulykke gå om, eller om det skal mislykkes for dem. Alt i alt, så er der gode skæbner i vente for nogen og dårlige for andre, alt efter hvad der er anderledes i de tre forløb, så uanset hvad er enden ikke altid godt for alle.

Tekniske Detaljer:

Jeg kunne desværre ikke afspille denne film på min DVD afspiller, så det blev på computeren i stedet. Skiven indeholder udover filmen også interviews med de to hovedpersoner og instruktøren der fortæller lidt om deres karakterer og om deres tilgang til projektet. Filmen varer 77 minutter og er filmen i 2.35:1 (16:9) format. Lydensporet kan afspilles som 5.1 Surround Sound eller 2.0 Stereo og er på tysk. Der er mulighed for Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk undertekst.

Lola rennt er instrueret af Tom Tykwer, som også har instrueret ”Perfume: The Story of a Murderer” og ”Paris, je t’aime”. Lola bliver spillet af Franka Potente, som du måske kender som Marie i Bourne Identity og Bourne Supremacy. Manny bliver spillet af Moritz Bleibtreu, som også har medvirket i Münich og Der Baader Meinhoff Komplex.

Run Lola Run (1998)

Filmen hører til Pan Visions nye kampagne, hvor der vil udkomme to nye filmklassikere om måneden. Hold øje med flere anmeldelser fra kampagnen her på NicheFilm.dk

Vurdering:
Det er en hæsblæsende film fra start til slut, et ræs mod tiden for at nå det inden der sker noget rigtigt slemt der vil kunne ødelægge deres liv for evigt.  Det er en sjov måde at udforske ”hvad nu hvis” fænomenet, som mange tit går og tænker på, og hvad de små ændringer kan have af effekt på andre og en selv.  Den er meget typisk i sin skildring af den ret egoistiske ungdom der tror at de kan få hvad de vil have hvis de skriger og ter sig som tossede og til helvede med alle andre, så længe man får det ud af det man selv vil have.  Men en ganske
underholdende film, hvor man sidder og hepper på Lola, selvom hun bryder loven for at hjælpe kæresten.

Jeg vil give filmen 5 af 6.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: http://youtu.be/oth849iR1zg