Internet

Spænnende Musik Quiz

Det var faktisk næsten som at være tilbage i skolen, når der var fødselsdag. Gaver var der masser af. Store imposante æsker chokolade til de tre hold der har mødt mest trofast op og flødeboller til alle, for at fejre quizzmistress Sus’ fem års jubilæum som bestyrer af Quiz Me Baby.

Og så var der rent faktisk fødselsdag. Det er nærmest blevet tradition, at Sus’ slyng- (og ret lækre) veninder fejrer fødselsdag til musikquiz. De fremmødte 11 hold kvitterede med fødselsdagssang, men var uforstående overfor den pludseligt opståede regn.

Quizhusbond Gerth har ikke været helt så længe med, selvom den mængde af Depeche Mode han til stadighed har fået sneget ind i quiz såvel som pausemusik, kunne tyde på at han havde grundlagt quizzen cirka anno 1984. Lykkeligt befriet var vi dog denne gang.

Depeche Mode

Sus lagde ud med at grave dybt i årtier og i første omgang århundreder, da hun – inspireret af nytåret – lagde ud med ’Auld Lang Syne’. Hosværende referent kunne huske, at teksten var begået af den skotske nationalpoet Robert Burns, men havde som de fleste andre hold overset, at selve melodien er 100 år ældre.

Ellers gik det lystigt gennem lettere repræsentanter fra årtierne, (Elvis, Dolly Parton, Smashing Pumpkins, Shaka Loveless), til de mere vanskelige, (Larry Williams, Little Anthony og det tidligere Traffic medlem Jim Capaldi solo fra 1988).

Holdet der altid skifter navn – der til dagen hed Boney M-People – lagde sig straks sikkert i spidsen i følgeskab med Sølvsteen & Co, som med et nik til at deres ellers faste medlem, Morten Karlkvist, for anden gang stillede op for Team Begynderheld, havde omdøbt sig til Karlkvist & Co. Det skulle vise sig, at kampen om sejren aldrig kom til at stå mellem andre end netop disse to træfsikre hold.

Gerth indledte runde 2 med sin altid populære sekundquiz. Månedens tema var penge, stærkt inspireret af quizmesters nys afholdte julesæson, som far til fire + hund.

 

Sekundquizzen var efterfulgt af en serie ‘udfyld hullerne i teksten’-spørgsmål, som for referentens skyld, sagtens må ende som Gry.

Stadig med de to dukse i spidsen, før runde tre boltrede sig i mange af de velkendte triplesnacks.

Her var kopiversioner, hvor man med skræk kunne undre sig over hvorfor ’Staying Alive’ skulle udsættes for Ozzy Osbourne (og hvorfor den skulle medtages i nogen quiz, eller i det hele taget nogetsteds). Gerth var dog opmærksom på dette, da han allerede fra starten advarede om, at det godt kunne komme til at gøre ondt – og det gjorde det!

De spritnye numre var så friske, at der var fundet plads til Nabihas blot en uge gamle nye single, Jason Derulo og U2 fra lydsporet til den nye Mandela film med Idris Elba i hovedrollen. Passende på alle måder, lokationen taget i betragtning, den store mands nylige bortgang, at soundtracket rent faktisk var på præmiebordet og at man for første gang i årevis atter kan holde ud at lytte til U2.

U2

Sus og Gerths seneste familiære udvidelse, Todi, er stadig så lille, at Gerth ofte må flygte til mixerpulten og hovedbøfferne, mens Sus overlades til kolik og bleskift. For at lukke lyden af natlig barnegråd ude, begår Gerth, i sin ungdoms forklædning af DJ maestro Dom G, små mashups, hvoraf tre skulle gættes.

De La Soul var af uransaglige grunde havnet i sandkassen med de svenske rap metal drenge fra Clawfinger, Malk de Kojn havde forvildet sig i legestue med Backstreet Boys, mens slutteligt Mary J. Blige skiftede ble på Ace Of Base.

Og så skulle der jo gættes kasket i endnu et Dom G mix…

 

Ian Dury, R. Kelly ogThe Prodigy stak alle en flad i næste triplesnack, mens månedens 12 tomme introer kom fra Boney M, Tavares og The Whispers.

Nå ja, gæt hvem der stadig lå og kæmpede om førstepladsen før den afsluttende runde, en runde der bar alle Sus’ vanlige kendetegn: Lidt fransk (Patricia Kass), lidt Melodunte Grand Prix (Celine Dion for Schweiz), Musicalminder (syv uforglemmelige øjeblikke fra Cats, Annie, Chess, Skatteøen, Den eneste ene, Hair og West Side Story… Maria, Maria, Mariiiiaaaaaa), fødselsdage med ubetydelige navne som Elvis og Bowie og fællesnævner, der denne gang blev kørt ind med penis i en sådan grad, at nogle af os troede DR’s Pigekor var Sissel Kyrkjebø.

Boney M-People

Summa summarum. Boney M-People vandt med et enkelt point foran Karlkvist & Co, mens Dagholdet snuppede tredjepladsen med et enkelt point foran begynderheld.

Og ingen Gry… Andet end at der blev spurgt efter hende.

Her er lidt musikalske indtryk fra quizzen, hvis du kan holde Spotify ud

 

Vinderne af Quiz Me Baby, 8.1.2014 – Boney M-People (aka Holdet der altid skifter navn)


Quiz Me Baby – 8.1.2014

Nr
Holdnavn
Point
Liga
1 Boney M-People (aka Holdet der altid skifter navn) 117 10
2 Karlkvist & Co (Sølvsteen & Co) 116 8
3 Dagholdet 104 6
4 Team Begynderheld 103 5
5 De Udvalgte 88 4
5 Ted Bundys Soccermom 88 4
7 Rare Mogens (aka Bare Henning) 82 2
8 Tears For Beers 81 1
9 8. januar holdet 75 1
10 Landgreverne 70 1