Rejser

Vacansoleil – Nancys polske velgører

Ved det store torv i den Nordfranske by Nancy står en stor statue af en konge. Ikke en fransk konge som man ville forvente, men en polsk konge. Hvad i al verden lavede denne polske konge i Nancy? Og hvorfor skylder byen denne bemærkelsesværdige mand så meget? 

Mange kender kun byer som Metz og Nancy fra skiltene på A31 motorvejen. Feriedestinationen er oftest ved kysten og hvorfor stoppe, når man kører med god fart? Ja, jeg kan nævne flere gode grunde. Metz har 3000 års historie og for mig er Saint Ètienne katedralen afgjort den smukkeste kirke i Europa. Og Nancy? Tja, hvis bare du kunne se mig nu mens jeg skriver disse ord! Jeg sidder her på Place Stanislas, en af de mest imponerende pladser i Frankrig. Siden det blev bilfrit område i forbindelse med renoveringen i 2005 (under stor protest fra alle bilejere i Nancy) kan man se det store areal. Det var sådan Stanislaw Boguslaw Leszczynski – som er hans fulde polske navn – gerne ville se den.

Nancy France

Balance

Pladsens navngiver levede fra 1677 til 1766 (let at huske), men som statue er han stadig blandt os. Place Sanislas er det multifunktionelle mødested i Nancy, omkranset af smukke Art-Nouveau bygninger. Rådhusets brede facade, Grand Hotel de la Reine og Museum of fine Arts matcher hinanden så godt at pladsen fremstår enestående. De kolossale lanterner passer perfekt ind. De fire hjørner er fremhævet med enorme smedejerns dekorationer med forgyldte kranse fremstillet af guldsmeden Jean Lamour. Det er endnu tidlig aften på cafeen og jeg nyder mit glas Champagne. Man kan ikke være bekendt at drikke andet her.

Mirabelle høst

Jeg er i Metz og Nancy til mirabelle festlighederne, en serie af festivaler for at fejre høsten i slutningen af august. Loire regionen i Nordøstfrankrig er kendt for sin gylden-gule mirabelle blomme, som bruges i mange slags mad. I kan købe dem i håndkøb, i tærter, marmelade eller frugtdrikke og også i en meget stærk likør. Under festlighederne er der fester, fyrværkeri og parader elle vegne og jeg har lige fået et luftkys af Miss Mirabelle under den store frugtparade. Min middag var en lækker regional ret med vildsvin, kantareller og mirabelle blomme gele. Er du ved at blive sulten?

The Cathedral of Saint Etienne

Stor indkomst

Hvordan kan det være, der er så smukt i det nordøstlige Frankrig? For at forklare dette må vi tilbage til Stanislas. Faktisk er det en fjollet historie, for den begynder i det. 18. århundrede, hvor der var så mange krige i Europa, at en konge nogle gange endte i krig uden et land. Af og til kunne en ledig prins eller hertug matches ved ægteskab, men dette var ikke en mulighed for Stanislas, som allerede var gift. Men hans datter var gift med Louis XV og da Francois, hertugen af Loire, giftede sig med Maria Theresia af Toscana, flyttede Francois på landet i det varme Italien. Louis arrangerede at Stanislas blev regent af det selvstyrende område Loire med en garanteret årsløn på en million i guld(!) Efter hans død skulle området igen høre under Frankrig. Da Stanislas blev kronet var han allerede 60 år gammel, led af diabetes og lægen regnede kun med at han ville leve endnu et år eller to, så det franske skattekammer ville sagtens kunne klare det. Det kom han til at fortryde, for Stanislas levede til han blev 88 år, hvilket var bemærkelsesværdigt på den tid. Hans død, som skyldtes et fald in i en åben pejs i hans stue, anses af nogle som et frækt mord begået af franskmændene. Stanislas brugt sine penge på alle mulige former for kunst og kultur i sit nye land. Og på den smukke plads i Nancy, som blev ”hans plads.” De gamle lanterner er lige blevet tændt og min champagne bobler i det romantiske lys. Jeg skåler med bronzestatuen midt på pladsen. Tak for al denne skønhed Stanislas!