Kultur

This week’s devotional

Ny andagt hver torsdag.  Gud velsigne dig!
Efter en lang pause kommer her igen en andagt
_________
6. maj 2016:

Tro og frelse
“…hvad skal jeg gøre for at blive frelst? De svarede: “Tro på Herren Jesus, så skal du … blive frelst”.
Ap.G. 16,30b-31

“Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst” – er det virkelig nok?

Men hvad så med at ransage sig selv, at lytte til Åndens tale gennem skriften, at lægge afstand til synden, at lægge sit liv om, osv.?

Det er altsammen særdeles vigtigt, MEN vi skal sørge for at sætte tingene på deres rette plads.
Alf for ofte hører vi: Når du gør sådan eller sådan, bliver du frelst!

Men Bibelens evangelium siger omvendt: Du bliver frelst ved troen på Jesus Kristus, så kommer alt andet som troens virkning eller Åndens frugt.
Ja, men kunne man spørge: Er faktorernes orden ikke ligegyldig?

holdepunkt

Nej, det er de så absolut ikke. For hvis man skal gøre en hel masse for at komme til troen og blive frelst, så vil det sige, at frelsen opnås gennem vore egne præstattioner, medens Guds ord fortæller os, at de gode gerninger nås gennem tro og fællesskab med Frelseren selv. De kommer ikke indefra, men ovenfra.
At tro på Jerren Jesus og blive frelst betyder, at vi slipper selvet og alt vort eget og overgiver vor vilje til Kristus og stoler på hans kærlighed til os. Dvs., at vi stoler på det, han har gjort for os på korset i stedet for vort eget. Han har sonet vor synd og hans nåde (både tilgivelse og kraft) er ny over os hver eneste dag.

Vi må betages af Jesus som vor Frelser. Det er det første og det faste holdepunkt. Tak ham for hans gave og for hans udholdenhed med vore skrøbeligheder – og søg så, ud fra den frelsesglæde og vished at være en Jesu efterfølger og tjene ham i oprigtighed og sandhed.

Det er frelsens glæde, der skal bære tjenesten og discipelskabet – ellers går det hele op i træthed, modløshed og rastløs foretagsomhed.

Kai Busk.

19. oktober 2015:

1 Johannes’ brev 5,1-5 med tanker ind imellem teksten:

“Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud.”
Ønsker vi at være født af Gud? Hvis ja, så må vi tro, at Jesus er Kristus.
Omvendt kan vi sige, at tror vi, at Jesus er Kristus, så er vi født af Gud!
Lyder det ikke herligt! Gud er vores far, Gud tænker på os, passer på os, sørger for os, vi kan komme til ham med alle tanker, dårlige, gode, glade, sorgens tanker, taknemmelige og vrede tanker. Og Gud vil lytte!

“Og enhver, som elsker den, der har født ham, elsker også den, der er født af ham; “

Som en naturlig ting, vil vi elske den, der har født os – nemlig Gud, og den, der er født af ham – her må der tænkes på Jesus – og naturligvis også vores medskabninger, vores næste! Sikke en konsekvens af at have Gud til fader! Og elsker vi ikke Jesus og vor næste, er Gud der, så vi kan bede ham om at kunne gøre det!

“og deraf ved vi, at vi elsker Guds børn: at vi elsker Gud og handler efter hans bud.”

Ups! Testen for at vide, om du er et Guds barn, er:

at du elsker Gud og handler efter hans bud!

Hallo! Gør jeg det? Kender jeg Guds bud, handler jeg
efter dem i kærlighed til Gud? Fordi jeg ikke kan lade
være?

“For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud;”
Her gentages det: vi holder Guds bud i kærlighed til ham!
Da må vi bestemt vide, hvilke det er:
Læs Romerbrevet 13,8-10 om at kærlighed er lovens fylde og se, om ikke du også ser , at “kærligheden ikke gør næsten noget ondt. Kærlighed er altså lovens fylde”.
Dermed kædes kærlighed og loven sammen.
Du finde den lov – de ti bud – som der henvises til her, i 2 Mosebog 20,1-17.
Læs teksten, bed over dem, tænk på, hvor enkle og geniale, de er. Bed om at kunne følge dem i Jesus Kristus, og du vil få stor velsignelse.

Paulus siger i Romerbrevet 3,31 i forbindelse med at frelses ved tro uden lovgerninger: “Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende!”
Så enkelt kan det siges, at har vi tro, har vi også kærlighed til Faderen og til Jesus Kristus og deres lov,
de ti bud. Så følger vi dem i kærlighed til Jesus og Gud.
Se også Mattæus Evangeliet 5,18: “Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tødel forgå af loven…” siger Jesus)

og hans bud er ikke tunge. For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundt verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?

Nej, at følge Guds bud er ikke tungt, for Gud har overvundet verden. Han har sejret, og vi sejrer i at tro på ham, tro på, at Jesus er Guds søn!
Så enkelt og så stærkt kan det siges.

Derfor:  “Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går!” Josuas bog 1,9

Jesus siger til dig og mig: “… vær frimodige, jeg har overvundet verden!”. Johannes’ Evangelium 16,33.

Guds fred!

Elin

bed over dem

28. september 2016:

Efeserbrevet 3,20-21:
“Men ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægeterne i evighedernes evighed! Amen.”

Læste jeg rigtigt, at Jesus Kristus kan gøre langt mere end det, jeg beder om eller forstår! Ja, i sandhed er det rigtigt! Men vil jeg tro det? Hvad betyder det?

Det betyder, at du skal prøve Gud af, du skal udfordre Gud, du skal tro, at beder du efter hans vilje,
så er Gud den, der vil opfylde dine bønner.

Har du bedt om mere tro? Har du bedt om mere tålmodighed, mindre stolthed, om at blive bedre til at omgås andre, til at være mere kærlig, har du bedt om hjælp til at passe bedre på dit liv, dit hjem, dit arbejde?
Passer du på din krop med at spise og drikke sundt! Dyrke motion, komme ud i frisk luft? Passer du på at sove nok, stresse mindre, tænke mere på Gud, bruge hans hviledag ret, og bruge den rette hviledag, som Gud har givet, nemlig sabbatten og ikke menneskers påfund, søndagen. Beder du om hjælp til at holde orden og rent i dit hjem? Er du samvittighedsfuld og flittig på dit arbejde? Tror du, at Gud vil høre en sådan bøn?
Tror du, at Gud vil vejlede dig i dagligdags gøremål!
Bestemt, hellere end gerne.
Prøv Gud og du vil erfare, hvordan Gud  vil give dig, “at du med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i dit hjerte, og at du må blive rodfæstet og rundfæstet i kærlighed”
Efeserbrevet 3,16-17.

Gud give dig en velsignet dag!

Elin H

7. juli 2016:

“Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.”

Livet i Kristus:

have oprigtig tro – vers 5
lade vores nådegave/evner fra Gud flamme op – vers 6
have en ånd med kraft – vers 7
med kærlighed – vers 7
med besindighed – vers 7
ikke skamme os over vidnesbyrdet om Gud -vers 8
lide ondt for evangeliet med Guds kraft – vers 8
alt dette er en hellig kaldelse – vers 9
ved nåden i Kristus Jesus – vers 9
den sunde forkyndelse – vers 13
tage vare på dette ved Helligånden – vers 14

alt er ved vor
frelser
døden er tilintetgjort ved ham
han har bragt liv til os
uforgængelighed

vær stærke i nåden – 2 Tim. 2, vers 1
vi skal leve med ham – vers 11
holde ud og være konger med ham – vers 12
ikke fornægte ham – vers 12
være tro – vers 13

Læse det igennem i din bibel under bøn og bed ham om at gøre dette for dig og i dig, og Gud vil velsigne og styrke din dag!

Livet i Kristus

21. juni 2016:

Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!
Åbenbaringens Bog 3.15

Her taler Jesus direkte til dig og mig. Han elsker dig, han ønsker at kunne frelse dig.
Derfor dette ønske, gid du var enten kold eller varm.
Kold, for så er det lettere at blive varm eller også varm.
Brænder du for Jesus? Bed ham hjælpe dig til at gøre det. Læs i Bibelen, overgiv dig til Jesus.
Jesus fortsætter i  vers 16:
 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.
Det står for mig, som noget jeg mindst af alt ønsker.
Noget, jeg beder om, at ikke skal ske. Jeg er gået mine egne vegne, interesserer mig kun for materielle ting, verdslig status, arbejde, egne interesser i stedet for at følge Jesus. Hvordan kan man følge Jesus? Ved at bede til ham, nærstudere hans liv i Bibelen, blive frigjort, idet Jesus tilgiver mig, giver mig kraft til at leve ret, at tænke ret, at handle ret, at mærke den kærlighed, der gennemstråler hele hans liv, men også den styrke, Jesus giver mig hver dag.

Her fortsætter Jesus i vers 17-19:
Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig!
En stærk opfordring! Vi lades ikke tilbage til selv at finde ud af det hele.
Og til slut, Jesus bliver bare ved med at kalde dig, vers 20: Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.

Vend om i dag, og følg ham og mærk hans kærlige ledelse! Der findes intet bedre!

26. maj 2016:
“Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig,”

Læg mærke til, hvad Abraham her siger til sin tjener Eliezer “Herren vil sende sin engel foran dig”.
Kunne vi ikke allesammen tænke os dette i mange situationer i vore liv? En Herrens engel går foran mig!
Stort!

Sara var netop død, Isak, Abrahams eneste søn, skulle efter Guds løfte blive til utallige efterkommere som himmelens stjerner og sandet på stranden.
Abraham vidste, at Gud ikke ønskede en hustru til Isak blandt de ikke troende. Derfor bad han sin tjener om at rejse til hans slægt og finde en hustru dér. Det var skik dengang, at andre sørgede for den slags. Under Guds vejledning gik man heller aldrig fejl. Eliezer var bange for opgaven. Men ingen opgave, hvor Herrens engel kan gå foran skal bekymre os.

Dernæst læser vi i vers 12, at Eliezer bad Gud om hjælp, da han kom frem:” Så bad han: »Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag.””
Eliezers opgave kunne ikke lykkes uden Guds hjælp. Menneskelig set kan ingen finde den rette ægtefælle for en anden. Heller ikke har vi den skik i dag. Men i alle ting i livet, kan vi ligesom Eliezer bede: … “må det lykkes for mig i dag…”

Senere læser vi, at opgaven lykkes, og hvad gør Eliezer som det første, vers 27: ” og sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre. Herren har ført mig ad vejen til min herres brors hus.«
Eliezer takker Gud for bønhørelsen! Husker vi også det?

Og ikke nok med det, fra vers 33 fortæller Eliezer om Guds ledelse i dette ærinde, om engelen, der gik foran
ham, om bønnen ved brønden og opfyldelsen ved Rebekkas handling, om sin takkebøn og nu bringer han sit vidnesbyrd.

Så vid da også du i dag, når du følger Guds vej:
En engel går foran dig…
Bøn og ydmyghed for Gud åbner mulighed for Guds ledelse…
tak og pris til Gud for hans ledelse, giver dig den rette ydmyghed …
fortæl om Guds styrelse/mirakler i dit liv, og det kan
omvende andre…

1. maj 2016:
“Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult;
lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner synd.
Romerbrevet 4,7-8

“Kristus er synderens stedfortræder og garant. Han har adlydt loven i synderens sted, for at synderen kan tro på ham og vokse op til ham i alle ting til at blive et fuldvoksent menneske i Kristus Jesus og være fuldkommen i ham. Kristus har gjort soning for synd og har båret al dens vanære, skyld og straf; og alligevel har han – mens han bar synden – skaffet en evig retfærdighed, så at den troende er pletfri for Gud. Den tid kommer, hvor der spørges: “Hvem har en anklage at lægge på Guds udvalgte?” og svaret vil være: Det er Kristus, der er død, ja, han er opstået igen!” Han, som har retfærdighedens pletfrie klædedragt, vævet på Himlens væv, hvor der ikke er en tråd, som syndige mennesker kan gøre krav på, står ved Guds højre hånd for at give sine troende børn sin fuldkomne retfærdigheds klædning på. De, som er frelst i Guds rige, vil ikke have noget, som de kan rose sig af; lovsagen og herligheden vil flyde tilbage til Gud, frelsens giver.”
E. G: White Youth’s Instructor, dec. 6, 1894

Lykkelige de

21. april 2016:

“Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?«  Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet.”
Mattæus 26,17-19

Måtte vi møde Jesus til påskemåltidet. Måtte Jesus blive levende for os og livgivende i vores hverdag!

Ved dette påskemåltid forberedte han sig til sin død, til afskeden dine nærmeste, han vidste, at de ville svigte ham ved at løbe fra stedet, forråde ham via Judas og fornægte ham via Peter. Det må have været grusomt for Jesus!

Har ikke vi ofte følt os svigtede i en svær situation! Har vi ikke afbrudt forbindelsen til dem, der ikke “var der for os, da det gjaldt”?

Det gjorde Jesus ikke: ved korset bad han: “Herre, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør!” efter opstandelsen var han der igen for dem  på vejen til Emmaus, i lokalet hvor de var forsamlede og siden vandrede han i mange dage iblandt dem og forberedte dem til at videregive evangeliet til andre.
Jesus var der for tvivleren Thomas, fornægteren Peter,
“elsker du mig?” Spurgte han ham 3 gange.

Måtte vi også lære at tilgive, lære at sejre og være stærke, om så hele verden er os imod!

Måtte vi lære af Jesus ved fodtvætningen på nadveraftenen at vise tjenersind, ydmyge os, for vi har alle brug for Ham. Vi har brug for Jesu tilgivelse, som blev mulig på korset, sejr i Kristus over svagheder, Jesu kraft og styrke. Vi har brug for hjælp for at være stærke i  ydmygelsen, være tjenere for ham.

15. april 2016:

Påskelam …

Vinteren går på held, og vi venter på foråret. Sidst i april falder påsken. Snart bliver vi vidner til, at det spirer og gror, og de små lam hopper rundt ude på markerne; men hvorfor taler vi egentlig om påskelam? Hvorfor associeres lammet med påsken?

Det har sin oprinelse i beretningen om udgangen af Egypten, hvor man i den jødiske påske (pesah = forbigang) slagtede et lam og smurte blodet på dørstolperne, så dødens engel gik forbi. Dette slagtede lam henviser i virkeligheden til Jesus Kristus.

Profeten Esajas taler om Herrens lidende tjener, som blev “gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder … han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning… hans liv (bliver) bragt som skyldoffer … min tjener bringer retfærdighed til mange”. (Esajas Bog 53, 5.7.10.11) Johannes døberen kalder ham “Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh. 1,29).

Der bør ikke være skygge af tvivl i vort sind om, at Jesus Kristus er den virkelighed, som opfylder profeternes forudsigelser. Kristus døde i den jødiske påske som det sande offerlam.

At Kristus døde langfredag og opstod påskemorgen betyder, at der er håb for dig og mig. Jesus er trådt i vort sted, og vi erklæres for retfærdige, når vi i tro/tillid tager imod det, han har gjort for os.

Men det betyder også, at vi må forholde os til en anden virkelighed. På grund af Jesus, der er “vort påske-lam” (1. Kor. 5,7), bør vi lægge det syndige liv bag os og leve i den opstandne frelsers kraft.

Vi sætter nu vor lid til en himmelsk ypperstepræst, der har frembåret “ét eneste eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd.” (Hebr. 10,12). Han går i forbøn for os i en helligdom, der ikke er gjort med hænder. VIrkeligheden (Jesus) har erstattet skyggen (symbolerne), og vi skal nu forholde os til en levende frelser i en himmelsk helligdom. En dag slutter hans præstetjeneste på vore vegne, og han kommer igen som konge og majestæt for et evigt rige – et rige, han har beredt en plads for dig og mig i.

Vi lever i en verden, hvor synd og lidelse er en del af hverdagen.

Lad os holde påske i bevidstheden om, at sejren er vundet på korset – vi har en levende frelser og et løfte om et andet rige, som han er garant for. Jesus er “vort påskelam”.

Kai Busk

vundet-paa-korset

31. marts 2016:

“Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol,”  Romerbrevet 14,10

Her er vi alle kommet galt afsted. Vi er jo alle syndere for Gud, men også alle hans børn – og dermed højt elskede!

Romerbrevet 3,23: “for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud,”
Her står det, at vi ALLE har brug for Gud. Det er vort egentlige behov. Men vi er ikke alle klar over det.
Samtidig står der, at vi alle er lige, ingen har nogen forret fremfor andre. Det er faktisk en god tanke: ministre, ledere, hjemløse, dronninger, konger, prinser, prinsesser osv. Vi er alle i samme båd.

Hvordan kan vi så fordømme hinanden?
Med hvilken ret gør vi det!
Vi har intet på hinanden!
Vi er ALLE syndere!
Skulle vi da ikke snarere elske hinanden, være overbærende?

Hvad gjorde Jesus? Fordømte han, da han hang på korset? Nej, han sagde: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Men Gud ønsker mere end, at vi skal erkende vor syndighed.
Han ønsker at kalde os sine børn, at vi skal elskes af ham:
1 Johannes’ brev 3,1:
“Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!

Det er næsten som om vi mærker Guds udstrakte arm, og mærker hans ønske at holde os i hånden og at følges med os.

Måtte vi alle give efter og tage imod Guds hånd!

Måtte vi alle glemme at fordømme hinanden!
Måtte vi få tilgivelsens Ånd i stedet for fordømmelsens!

17. marts 2016

“lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger,”
Hebræerbrevet 10,24

Har jeg et ansvar for andre, har jeg en opgave at gøre.
Tænker jeg dybere over denne opfordring, skal jeg være opmærksom på min næstes, mine nærmestes behove – give agt på dem.
Dernæst skal jeg tilskynde dem til kærlighed og gode gerninger.
Ja, det kan jeg dag ikke uden selv at være optaget af det samme! Så skal jeg selv være fyldt at ønsket om og tænke kærligt på andre.

Det er lidt svært nu. Men hvad siger Bibelen:
“thi intet er umuligt for Gud.”  Lukas Evangelium 1,37

Hvis Gud kunne lade Jesus undfanges ved Helligånden, vil han så ikke kunne hjælpe os til at være fyldt af ønsket og tanken om at gøre andre glade, at kunne tilskynde andre til kærlighed og gode gerninger.
Selvfølgelig! Og det vil være hans største ønske at opfylde denne bøn. Men har vi lyst til at bede den?

Alt hvad der synes umuligt for os, er muligt for Gud. Vi kan bede Ham om hjælp til det “umulige”!
Prøv det – i dag!

17. marts 2016:

“hvor han gik rundt og sprang og priste Gud.”
Apostlenes Gerninger 4,8b.

Hvad er der sket, hvem gik rundt og sprang og priste Gud?
En lam mand gennem 40 år sad ved søjlegangen ved templet. Han havde ikke været en af de heldige, som Jesus havde helbredt. Han havde sikkert håbet på det. Nu var han blevet båret derhen, så han kunne tigge sig til lidt penge til mad og daglige fornødenheder.

Apostlen Peter havde sagt til ham: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!«

Tænk, et mirakel, der var større end alverdens guld og sølv! Men læg mærke til, at der nu sker noget. Manden gik rundt, sprang og priste Gud! Her er en af nøglerne:
Vi skal give Gud æren for hans mirakler! Vi skal ikke selv tage æren. Det er meget vigtigt for hele den velsignelse, Gud giver os i livet, de små mirakler, at det er dens rette ophav, der får æren.  Hvorfor skulle Gud gøre mirakel på mirakel, hvis vi bare håner ham og negligerer ham og ikke accepterer ham som skaber, opretholder og den, der har al magt.
Husk at give Gud æren, takken og prisen!

Gud velsigne din dag,
ham være tak og evig pris!

10. marts 2016:

 “I øvrigt, brødre, glæd jer!” 2 Korinterbrevet 13,11

Hvorfor kommer Paulus med denne opfordring? Man kunne synes, at det var, fordi det var nødvendigt.
Nødvendigt at minde om, at der er noget at være glad for, også midt i sorgen og smerten.
Det er ikke det eneste sted, denne opfordring kommer.
“Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”
Brevet til FIlipperne 4,4.
Her kommer det to gange, men Paulus siger noget mere, han siger glæd jer “altid” tilføjer så “i Herren”.
Det vil sige, at i Gud kan vi glæde os? Hvorfor? Fordi uanset hvordan vi har det, hvad vi har gjort, kan vi med et angerfuldt hjerte, som Peter, der græd bitterligt efter fornægtelsen af Jesus, komme til Gud og få tilgivelse, få ny kraft, få styrke. Skulle jeg så ikke kunne glæde mig? Skulle jeg ikke altid kunne glæde mig over Guds tilgivelse, Guds Helligånds tilstedeværelse, Guds kraft gennem mig! Jo, naturligvis. Derfor glæd jer altid i Herren!

Når Gud giver os denne opfordring, tror du så det er umuligt? Vil Gud sige dette, hvis ikke han vidste, at det var muligt – i Ham?

I 1 Thessalonikerbrevet 5,16 står der: “Vær altid glade”, nej ikke nu igen! Hvordan kan det lade sig gøre?
Se de næste opfordringer i versene 17-22:
“bed uophørligt”, – så er vi i Guds nærhed, så kan vi alt “sig tak under alle forhold;”
for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.”
Når vi lægger alt i Guds hånd, beder om hans vilje i alle ting, er han så ikke tilstede i alt, leder han os så ikke også, selv i dødsskyggens dal? Jo, jeg har selv prøvet det! Han var der med sin kærlige hånd strakt ud mod mig!
“Udsluk ikke Ånden” – nej for Ånden vil jo hjælpe os!
“ringeagt ikke profetisk tale”- Gud har givet os sit Ord i Bibelen til vor opmuntring og til at styrke vor tro.
“Prøv alt, hold fast ved det gode,” –
ved Guds hjælp
“hold jer fra det onde i enhver skikkelse!” – Ja, amen!

3. marts 2016:

“Der sker en udvælgelse af personer og et folk, den eneste udvælgelse, som findes i Guds ord, hvor mennesker udvælges til at blive frelst. Mange har set det og tænkt, at de var sikre på at blive udvalgt til at få himlens velsignelse; men det er ikke den udvælgelse, Bibelen åbenbarer. Mennesket er udvalgt til at arbejde på sin egen frelse med frygt og bæven. Det er udvalgt til at tage rustningen på, til at kæmpe troens gode strid. Det er udvalgt til at bruge de midler, Gud har stillet inden for rækkevidde til at kæmpe mod enhver uheldig lyst, mens Satan spiller livets spil om menneskets sjæl. Mennesket er udvalgt til at våge i bøn, at ransage Skrifterne, og at undgå at falde i fristelse. Det er udvalgt til at tro hele tiden. Det er udvalgt til at være lydig over for ethvert ord, som udgår fra Guds mund, at mennesket ikke kun er en hører, men en ordets gører. Dette er bibelsk udvælgelse”

Fra bogen Testminonies to Ministers and Gospel Workers, pp. 453-545.Bogen er skrevet af E. G. White

25. februar 2016:

“Men da de så Peters og Johannes’ frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus,” – gl. oversættelse: “og huskede, at de havde været sammen med Jesus”
Apostlenes Gerninger 4,13

Når vi tænker på Peter, var han ivrig, hurtig, gav løfter til Jesus, om at han aldrig ville “forarges på ham” Matt. 26,33 han ville “hellere dø med dig (Jesus)” og ville “aldrig fornægte dig (Jesus)” v. 35

Og hvad skete der: Da Jesus blev taget til fange fulgte Peter efter “i frastand” og inden hanen galede, havde Peter fornægtet Jesus tre gange.

Denne Peter forkynder nu efter Jesu himmelfart
med frimodighed evangeliet. Allerede i kapitel 2 i Apostlenes Gerninger læser vi, at Peters forkyndelse stak dem i hjertet og spurgte dem “Hvad skal vi gøre?” vers 37-38.
Her ser vi, at folket følte ansvar for Jesu død, selvom vi ved, at det var lederne, der stod bag og havde be- sluttet dette allerede ved løvhyttefæsten over et halvt år tidligere.

De angrede, de omvendte sig og ønskede at følge Jesus, leve i ham.

Den dag blev der føjet næsten tre tusinde til.

Hvad kan vi lære heraf?
Vore handlinger skal stå mål ved vore løfter og ord.
Hvis vi vil følge Jesus, ikke forlade ham, ikke fornægte ham, kan vi ikke gå “i frastand fra ham”. Da må vi være ham nær, læse i hans skrifter, grunde over hans liv, hans død og offer for os og hans opstandelse, himmelfart og opgave i Himmelen nu. Vi må bede som Jesus bad – ofte om natten, tidligt om morgenen.
Vi må lære om “livet skjult med Kristus i Gud”.
Læs Kolossenserbrevet 3,1-17, bed over det og lev det!
Vi skal lære Guds hemmelighed at kende: “Kristus i jer, herlighedens håb” Kolossenserbrevet 1,27b.

“Når vi nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grund- fæstede i troen, som I har lært det” Kolossenserne 2,6.

Det vil sige, vi skal ved Guds hjælp tage imod Kristus Jesus som vor frelser,  vor Herre, vor leder, vi skal leve i ham. Det vil sige, vi skal læse om Jesus i Bibelen, leve som han, tilgive som han, elske som han, ynkes som han, forkynde som han, bede som han, være afhængige af Gud som Jesus var det (læs Johannes Evangeliet kapitel 17), udlægge ordet som han, hver sabbat gik han efter sædvane i synagogen … apostlene gjorde det samme. Inden sin død sagde han om dem, der havde hånet, slået ham, spyttet på ham, pisket ham  …”tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør”. Kan vi gøre det samme? Nej og ja. I Kristus kan vi, alene kan vi ikke.
Men vi er ikke alene,  vi er i Kristus … så lad os da vandre efter det!

kristus-i-dig-herlighedens-haab

Vi bliver ikke rodfæstede og grundfæstede ved at bede Fadervor, nej den stille stund med Guds ord i bøn og overvejelse, i kærlighed til Jesus som frelser, i et liv i tro, er det, der skal til.
Jesu Bibel var Det gamle Testamente. Han sagde, at
folket kunne læse det og lære ham at kende derigennem. Følger vi hans opfordring, eller har vi næsten forkastet Jesu Bibel. Har vi forkastet at følge hans liv? Læs om det og følg det og du vil føle dig opløftet,elsket og befriet.

Måtte vi alle opleve dette ene “Kristus i dig, herlighedens håb!”.

Elin Hesselbjerg
____

17. februar 2016:

“Så tog Jeremias en ny rulle og gav den til skriveren Baruk, Nerijas søn. Efter Jeremias’ diktat skrev han i den alle ordene fra den bog, Judas konge Jojakim havde brændt. Desuden blev der tilføjet mange lignende ord.”

Menneske havde i sin vrede søgt at hindre Guds profet i sit arbejde, men selve den handling, som Jojakim begik for at begrænse Herrens tjeners indflydelse, blev et middel til at gøre Guds kraft endnu tydeligere.

Jeremias blev forfulgt og kastet i fængsel, fordi hans samtid ikke tålte iretttesættelse. Indstillingen er den samme i dag. Der er mange mennesker, der nægter at rette sig efter de advarsler, som de får gang på gang, og som foretrækker at lytte til falske lærere, som appellerer til deres forfængelighed og ser igennem
fingre med deres synder. På trængselens dag har sådanne mennesker intet sikkert tilflugtssted, og de kan ikke vente hjælp fra Himmelen. Guds udvalgte tjenere bør tappert og tålmodigt finde sig i de prøvelser og lidelser, som de bliver udsat for på grund af bebrejdelser, ligegyldighed og forvrængning af kendsgerningerne. De bør trofast fortsætte med det arbejde, som Gud har givet dem at udføre, og altid huske, at Det Gamle Testamentes profeter, menneskenes frelser og hans apostle også led overlast og forfølgelse for ordets skyld”.
Profeter og Konger, side 211-212; PK 437

11. februar 2011:

“men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« ”
2. Korintherbrevet 12,9a.

“Bibelen har ikke megen lovprisning af mennesker. Der er kun lidt plads til at fortælle om dyderne hos selv de bedste mennesker, der har levet. Denne tavshed er ikke uden hensigt; den er ikke uden lærdom. Alle de gode egenskaber, som mennesker besidder, er gaver fra Gud; deres gode gerninger udføres gennem Guds nåde gennem Kristus. Siden de skylder alt til Gud, er herligheden af alt, hvad de er eller gør, hans alene. De er kun redskaber i hans hænder. Mere end dette – som alle de lektier, Bibelens historie fortæller – er det en smertelig ting at prise og ophøje mennesker; for hvis man kommer til at miste synet på sin fuldkomne afhængighed af Gud og at stole på sin egen styrke, er det vejen til et sikkert fald …
Det er umuligt for os i vor egen styrke at klare kampen; og hvad end der får tankerne til at vige fra Gud, hvad end der fører til selvophøjelse eller til selvforherligelse, så er det klart med til at bane vejen for vores fald. Bibelens hensigt er at give os mistro til menneskets magt og at opmuntre til tillid til guddommelig styrke.”

E. G. White(Conflic and Courage, s. 177)

3. februar 2016:

Tro er betingelsen for frelse. Troen er det afgørende, men der er også en nær forbindelse mellem tro og troskab.
At troskab leder til tro, ser vi deraf, at tro i kristen forstand egentlig er tro på sandheden – som også er personen Jesus Kristus – og troskab mod sandhedens stemme såvel i Ordet som i samvittigheden fører ad Guds veje, som leder til tro.

At tro som betingelse for frelse sættes så højt i Bibelen, er delvist og først og fremmset, fordi Kristus er Sandheden (Joh. 18,37), delvist fordi al tro har sin rod i sandhedens stemme i os: “Enhver, som er af sandheden, hører min røst.” (Joh. 18,37).

Imidlertid fører tro også til troskab. Man kan ikke tro på Jesus uden at øve sig i at være tro imod Frelserens vilje og hans gaver. Hvis ikke troen øver sig i den troskab, er den tom. Den ægte kristento er fuld af hellige tilskynelser til troskab, og dem skal vi følge. Vi kan nævne mindst fem tilfælde, hvor troen maner til troskab:

1.  Troen minder os om, at vi er tjenere, og når vi er tjenere følger vi vor Herrens vilje.
2.  Som tjenere har vi fået betroet “talenter”, evner, tid og mulighed. Men “hvad har du, som du ikke har fået givet?” (1 Kor. 4,7). Apostlen taler imod det at ville spille herre over det, vi har fået betroet. Vi forventes at være tro.
4. I lignelsen om den utro tjener fortæller Jesus, hvor sørgeligt al utroskab ender.
5. Troen venter ikke med at gøre tingene op til dommens dag. Den sande tro holder dom over sig selv hver eneste dag – og jo mere tro man er, desto klarere ser man sin egen utroskab. I stedet for at lade stå til, dømmer troen sig selv fra dag til dag – og får tilgivelse for den! Når Gud en dag dømmer, er det ikke længere nådens tid. I dag er nådens tid, og når vi frivilligt holder dom over vore svagheder, finder vi nåde fra Gud og kan rejse os, og ved Guds kraft styrkes troens troskabsvilje. Vi erfarer, at troskab fører til tro, og tro fører til stadig større troskab.

Kai Busk

27. januar 2016:

“Jeg elendige menneske!
Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?
Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!
Med mit sind tjener jeg da Guds lov,
men med kødet syndens lov.”
Romerbrevet 7,24-25

Paulus er knuget af sin synd, han ønsker frihed, han føler sig elendig i sig selv, og det kender vi alle til.
Her er løsningen: Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!
Guds søn, Jesus Kristus, den højeste af alle, nedværdigede sig til at blive hånet, spottet, løjet om, slået, forrådt, miskendt, efterstræbt overalt – for min skyld. Og endnu mere, han måtte lide døden – uretfærdigt, fordi han ikke havde syndet. Og dermed giver Jesus os alle mulighed for at blive befriet fra synden, fra skylden, ikke i fremtiden, men NU i dette øjeblik.
Din eneste indsats er: din villighed
til at lade Jesus for førstepladsen, ikke andenpladsen, nej førstepladsen i dit liv.
Lad dig inspirere af Guds Ord i Bibelen hver eneste dag.
Bed og læs, bed og læs.

Og se så, hvad der står i de følgende vers:
“Frihed fra døden.

Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.  For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.
Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.
Romerbrevet 8,1-4

Jesus gav os friheden, loven kunne ikke gøre det, men dens krav om at blive fulgt, kan kun ske gennem Jesus, hans tilgivelse af vore synder – at vi ikke tror ham, at vi ikke følger ham, at vi ikke har hans sindelag, at vi ikke ønsker at bede til ham om råd i alle ting, ja, så mange ting i vore liv, der ikke er lagt under Guds vilje og den kraft, som vi kan få til at leve et nyt og anderledes liv, så vi gennem Kristus kan opfylde loven – de 10 bud.

Om vi blot havde tro som et sennepskorn…!

sennepskorn

20. januar 2011:

“Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen;
dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.”
Mattæus Evangeliet 6,34

Alle mennesker vil i perioder komme ud for bitter skuffelse og knugende modløshed. Der vil komme dage, hvor sorgen er deres lod, og hvor de har svært ved at tro, at Gud stadig vil sine jordiske børns bedste – dage, hvor sjælen er så nedbøjet af bekymringer, at de foretrækker døden. Det er i sådanne perioder, at mange mister deres tag i Gud og bliver ofre for tvivlens slaveri og vantroens trældom. Hvis vi i sådanne øjeblikke var i besiddelse af åndeligt klarsyn og kunne se hensigten med Guds forsyns styrelse, ville vi se engle arbejde på at redde os fra os selv. Vi ville se dem søge at anbringe vore fødder på en grundvold, som er sikrere end de evige bjerge, og dette ville give os ny tro og nyt liv.”
Profeter og Konger, side 83

13. januar 2016:

“Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!”

At leve er Kristus. Kristus og hans utrolige væren i hjertet. Synderen har nået sit højeste punkt, når han knæler foran korset.

“Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,”

Vi kan se på Kristus eller på os selv. Kristus bør være i alt, vi gør. Mennesket i dag er modstandsdygtig og resistent over for Helligånden. Netop disse mennesker ønsker Jesus, at vi skal nå.

Vi har mindre brug for meningsudveksling og langt mere en præsentation af Kristus. Vores Frelser er centret af al vor tro og håb.

Måtte vi også løfte Kristus op, han som har navnet over alle navne. Løfte Ham op i vore liv, vore handlinger, vore tanker. Lad ikke korset være forgæves!
Lad Kristus være selve livet for os!
____

6. januar 2016:
“Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.”
Matæus’ Evangelium 6,34

Jesus sagde“Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” Johannes’ Evangelium 14,27

“Det er ikke arbejde, som dræber; det er bekymringer. Den eneste måde at undgå bekymring på, er at bringe enhver vanskelighed til Kristus. Lad os ikke se på den mørke side. Lad os opdyrke en åndens optimisme…
Hvis vi uddannede vore sjæle til at have mere tro, mere kærlighed, større tålmodighed, en mere fuldkommen tillid til vores himmelske far, så ville vi få mere fred og glæde, når vi går gennem livets vanskeligheder. Herren finder ikke behag i, at vi ængstes og bekymrer os ud af Jesu arme. Han er den eneste kilde til enhver nåde, opfyldelsen af ethvert løfte, virkeliggørelsen af enhver velsignelse.

… Vores pilgrimsvandring ville virkelig være ensom, om det ikke var for Jesus. Joh. 14,18 siger: “Jeg vil ikke efterlade jer faderløse!” Lad os glædes over hans ord, tro på hans løfter, gentage dem om dagen og meditere over dem om natten – og være lykkelige.”
E. G. White

31. december 2015:

Hebræerbrevet 12,1-2:
“Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. ..”
Hebræerbrevet 12,1-2

Her komme Paulus ind på noget væsentligt, at se fremad! At opleve frelsen med sin tilgivelse for fortidens synder og mørke sider og i Kristus med hans kraft at se fremad og leve frimodigt i hans kraft og styrke!

Er det ikke netop det, vi alle inderst inde gerne vil kunne gøre!

Her ved nytåret kan vi se tilbage, men kun for at glædes over de gode ting og i frimodighed vide, at Gud vil slette – kaste på havets dyb – alt hvad vi har gjort af forkert i årets løb. I Guds kraft kan de svage sider blive stærke, de svage sider overvindes og blive til fremgang i stedet for stilstand og tilbagegang.

Paulus giver os stor trøst i 1 Korintherbrevet 10,12, idet han siger, at Gud vil stå ved vores side i modgang, sorg og smerte og finde en løsning:
De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.”

Gud ønsker det bedste for os, han er kærlig, men for at han kan udvise denne kærlighed, må vi tro på hans ord, ligesom vi også må gøre det i medmenneskelige forhold.
Vi har en forventning, at ens kollega, ægtefælle osv.  køber de varer, vi har aftalt. Vi må tro det. Gud kan ikke arbejde for os eller i os uden at vi giver ham lov, at vi tror, at han kan. Her siges der, at han vil skabe en udvej, så vi “ikke bukker under“. Det er bare helt fantastisk at vide, at Gud giver os styrke til det.

Læs også, hvad der står i 2 Korintherbrevet 12,9 og 10:

 men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.

Jeg har fremhævet et par væsentlige sætninger, men læs det hele igen og igen og bed om, at det må være sådan også i dit liv. Det er fantastiske løfter: der, hvor jeg er magtesløs eller føler mig magtesløs, vil Gud gøre mig stærk, og netop når vi har det sådan, kan Gud udøve sin magt i højere grad en ellers.

Måtte disse ord virke for dig i det nye år. Lad os ikke hænge fast i fortidens synder og forkerte handlinger, lad os i Kristus se fremad, vide at han ønsker at styrke vore svage sider, måtte vi opleve Guds som en personlig ven!

Gud velsigne dig!

bible

24. december 2015:

Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Lukas’ Evangelium 3,10-11.

I dag fejrer vi, at Jesus blev født! Der står, at vi ikke skal frygte, vi skal ikke være bange, for Jesus er født.
Ikke nok med det: det er en stor glæde for os alle,
fordi han er Kristus Herren.

Jesus kom, han var her, han sejrede på korset, opstod og er nu i himmelen.

Derforskal vi ikke frygte! Hvad betyder det for mig.
Jo ønsker jeg at følges med Jesus gennem livet, er han den, der ønsker at følges med mig, med sin sejr, sin tilgivelse, sin fred, “som han efterlader sig til os”, sin styrke, “som er den den samme styrke, som opvakte Kristus fra de døde”, sit håb “for jeg kommer igen, for der hvor jeg er, vil jeg også at I – du – skal være”!

Gud ønsker alt for os, fred, glæde, styrke og sejr her i livet, men også håb om noget bedre!

Lad os læse mere om det, tage endelig stilling – ikke engang, når …. – men NU, i dag!

Gud velsigne dig!       —       HAN kommer igen!

16. december 2015:

” Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os,
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,”
Salmernes Bog 95,6

Herren er meget optaget af sine børns familier hernede. Engle frembærer vellugtende røgelse for de hellige, som beder. Så hver familie skal lade bøn stige til himmelen både om morgenen og i den svale aftentime og lægge det frem for Gud, som frelseren har gjort for os. Hver morgen og aften mærker universet sig enhver familie, som beder.

Kom ydmygt og med et hjerte, som er fuldt af ømhed og forståelse af de fristelser, som ligger foran jer og jeres børn. Tag børnene frem for Guds alter i tro og bed om, at Herren må have omsorg for dem. Tjenende engle vil passe på de børn, som sådan bliver helliget til Gud.

I må ikke lade familieandagterne blive afhængige af omstændighederne. Lad ikke bønnen blive sporadisk, så I hopper over den, når i har travlt. Da giver I børnene indtryk af, at det ikke er så vigtigt med bøn. Bøn er meget vigtigt for Guds bøn, og vores takoffer burde komme frem for Gud både morgen og aften. Som salmisten siger:
“Kom, lad os juble for Herren og bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe!” Salmerne 95,1.

Det burde være en lyst at tilbede Herren. … Han vil, at de som kommer for at tilbede ham, skal få kostelige tanker om hans kærlighed og omsorg, så de kan gå alle dagliglivets sysler i møde med nyt mod og få nåde til at vise ærlighed og troskab i alle ting.

E. G. White

11. december 2015:

Jesus siger i Luk 4.23-27 bl.a.:  …”Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til enkerne i Serepta i Sidons land. Og  der var mange spedalske i Israel på profeten Elias’ tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.”

“Gennem denne beretning om begivenheder i profeternes liv imødegik Jesus sine tilhøreres spørgsmål. De tjenere, som Gud havde udvalgt til en særlig gerning, fik ikke lov til at virke for et hårdhjertet og vantro folk. Men de, som havde hjete til at føle og evne til at tro, blev gennem profeterne særligt begunstigede med beviser på hans magt. I Elias’ dage var Israel veget bort for Gud. De holdt fast ved deres synder og forkastede Åndens advarsler gennem Herrens sendebud. Således afskar de sig selv fra den kanal, gennem hvilken Guds velsignelse kunne komme til dem.”  Fra bogen Jesu liv, side 162.

1. december 2015:

“Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges.” Lukas’ Evangelium 2,34.

En lidt mærkelig udtalelse fra Simeon, at Jesus skulle blive et tegn, som modsiges. Han siger det, da Jesus som spæd præsenteres i templet.

Tilsyneladende lignede barnet alle andre børn, men Ånden var over Simeon, og ved Åndens åbenbarelse så han, at dette barn skulle blive mange til fald og oprejsning.

Og sådan kom det til at gå historiesk set; men også i dag gør Jesus hjertets hemmeligste motiver åbenbare, enten i form af tro til frelse eller vantro til død.

Lad os standse op et øjeblik i denne travle tid! Hvordan reagerer vi, når talen i denne adventstid igen er om Jesus?

Når det drejer sig om Jesu tilgivende nåde, hvad tænker vi så?

Forekommer det som en lidt forslidt sandhed – noget, som ikke er rigtig relevant midt i juletravlheden, og som man må tænke lidt mere over ved lejlighed? – eller fylder Guds tilgivende nåde os med tak og bøn om åndelig vækst?

Er Jesus, der blev menneske for vor skyld og døde på korset, mest en fjern historiesk begivenhed? – eller sørger vi over vor egen synd, som naglede ham til korset?  Er Jesu gerning for os nærværende i vor tilværelse, og er Jesu sindelag vort eksempel og vort ideal?

For denne verden er Jesus et tegn, som modsiges.

Måtte han for os være til oprejsning og frelse, idet vi fokuserer på Guds kærlighed til syndere, og må han være en kilde til taknemmelighed over den frelse, vi ikke fortjener.

Kai Busk

25. november 2015:

” Tag mod belæring af ham,
og læg dig hans ord på sinde.”

Det er uhyre vigtigt, at du stadig gransker skrifterne og fylder sindet med Guds sandheder. Du kan blive hindret i at komme sammen med andre kristne og ende på steder, hvor du ikke kan træffe Guds børn. Da vil du få brug for, at Guds ord er gemt i dit hjerte.

Overalt i det, Gud har åbenbaret, ligger der spredte guldkorn – udsagn præget af Guds visdom. Hvis du er klog, samler du dem op og har disse værdifulde sandhedskorn med dig. Tag imod Guds løfter, og når prøvelserne kommer, vil du finde himmelsk trøst og opmuntring i disse løfter, som vil fortone sig som de reneste kildevæld.

Fristelser virker ofte uimodståelige, fordi den, som bliver fristet, har forsømt bibelstudium og bøn og derfor ikke altid husker Guds løfter, så han kan møde Satan med Bibelens våben. Men engle omgiver dem, som er villige til at tage imod guddommelig undervisnig. Når nøden er stor, vil de blive mindet om netop det, de
trænger til.

Den, som har fyldt sit hjerte med Guds ords rige sanheder, står styrket til kampen mod Satans fristelser, mod urene tanker og vanhellige handlinger.

Hold dig nær til Skriften. Jo grundigere du gransker Ordet og finder forklaringer på det, desto mere kraft vil du modtage fra dets salige løfter og opmuntrende ord.

Lad os lære bibelens løfter udenad, for da kan vi fortsat have Guds ord hos os, selv om vi kommer til at være uden bibler.

E. G White

lad-os-laere-bibelens

20. november 2015:

“…og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.”

Herren kommer snart. Tal om det, bed om det, tro det. Lad det blive en del af livet. I må nok kæmpe med tvivl og indsigelser, men I vil give efter for en fast og bestemt tillid til Gud. Når forvirring og trængsler rejser sig, så løft sjælen til Gud i tak og sang. Iklæd jer den kristnes rustning, og påse, at I står klar med “fredens evangelium som sko på fødderne” (Efeserbrevet 6,15).

Vi lever i en epidemisk kriminalitet, som tænkende, gudfrygtige mennesker overalt er forfærdet over. Det er ikke muligt for noget menneske at beskrive den råddenskab, som spreder sig. Hver dag får vi friske nyheder om politisk strid, korruption og svindel. Hver dag hører vi hjerteskærende fortællinger om vold og lovløshed, om ligegyldighed over for menneskers lidelser, om brutal og djævelsk udryddelse af mennesker. Hver dag får vi nye vidnesbyrd om galskab, mord og selvmord. Hvem kan tvivle på, at sataniske kræfter virker blandt mennesker med stadig øgende aktivitet for at forvirre og nedbryde sindet, for at påføre skade og ødelægge kroppen? …

Overalt findes der hjerter, som råber efter noget, de ikke har. De længes efter en kraft, som kan give dem herredømme over synd, en kraft, som kan give sundhed og liv og fred. Mange, som engang har kendt Guds ord, har holdt til på steder, hvor det ikke er muligt at få øje på Gud, og nu længes de efter, at Gud skal være hos dem.

Verden trænger til det samme i dag, som den trængte til for to tusind år siden – en åbenbaring af Kristus.

Evangeliet er det enese middel mod den synd og elendighed, som findes i verden.

E. G. White

11. november 2015

“Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”  **)

Den uddannelse, som opnås ved at granske Skrifterne, er en erfaringsmæssig kundskab om frelsens plan. En sådan uddannelse vil genoprette Guds billede *)i sjælen. Den vil styrke og befæste sindet mod fristelserne og gøre granskeren skikket til at blive en Kristi medarbejder i han store og ædle mission til verden. Den vil gøre ham til et medlem af den himmelske familie og berede ham til at blive delagtig i de helliges arvedel i lyset.

Jordbunden – ved vejen
Det, som lignelsen om sædemanden hovedsagelig befatter sig med, er den virkning, som jordbunden, hvori sæden sås, har på dens vækst. … Hvorledes behanler I mit budskab?  På jeres antagelse eller forkastelse af det, afhænger jeres evige skæbne!

Fra Kristi lignelser, s. 42-43 udg. 1905
E. G. White

*)  Vers 3 og 6 i salmen Den store Mester kommer:

Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget billed
vil dybt i sølvspejlet stå.

Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje Mester,
så er hans gerning alt sket.

**) Vers 1 i salmen:

Du, som vejen er og livet,
dig vi har fort håndslag givet,
Jesus, dig, på hvem vi tror;
mellem alle verdens røster
din er ene den, som trøster;
led os i dit hyrdespor!

5. november 2015

Læs lignelsen om sædemanden i Lukas’ Evangelium 8,5-18.

Færisæerne forstod meningen med denne Kristi lignelse… For mængden … syntes den nye lærers hensigt at være indhyllet i en endnu større hemmelighedsfuldhed. Selv disciplene havde ikke forstået lignelsen; men deres interesse var bleven vakt, og de kom til Jesus alene, efter at folket var draget bort og bad om en forklaring.

Dette var, hvar Kristus ønskede, så at han kunne få anledning til at indprente sin lærdom i deres hjerter. Han forklarede lignelsen for dem; og således vil han også gøre sit Ord forståeligt for alle, som søger ham af et oprigtigt hjerte. De, som gransker Guds Ord med hjertet åbent for den Hellige Ånds oplysning, vil ikke forblive i mørke med hensyn til Ordets mening.

“Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv.”
Johannes’ Evangelium 7,17.

Alle og enhver, som kommer til Kristus for at få (erholde,gl. overs.) en klarere forståelse af sandheden, vil få, hvad de søger.
Han vil udfolde for dem Himmeriges rige hemmeligheder, og disse hemmeligheder vil blive forstået af det hjerte, som længes efter at kende sandheden. Et himmelsk lys vil oplyse hjertets inderste gemme, og dette lys vil skinne for andre, ligesom en lygte kaster sit skin på en mørk sti.

Kristi lignelser, side 35,36  (1905)

28. oktober 2015

“Jeg fandt dine ord og slugte dem;
dine ord blev til fryd for mig
og til hjertets glæde,
for dit navn er nævnt over mig,
Herre, Hærskarers Gud.”
Jeremias’ Bog 15,16

Der er ikke noget menneske, som kan opdage alt om en eneste af Bibelens sandheder og løfter. Én opfatter herligheden fra en synsvinkel, medens en anden ser den fra et andet ståsted. Vi ser bare glimt. Den fulde stråleglans ligger uden for vor fatteevne. Når vi betragter Guds ords store sandheder, ser vi ned i et kildevæld, som bliver bredere og dybere, desto længere vi bliver ved med at se. Bredden og dybden overgår al vor forstand. Medens vi stirrer, udvider horisonten sig foran os, og vi ser et uendeligt hav, uden land i sigte. Sådanne studier har en livgivende virkning. Sindet og hjertet får ny kraft og nyt liv.

Denne oplevelse er det fornemmeste kendetegn på Bibelens guddommelige ophav. Beviset for, at Guds ord er mad for sjælen, er det samme som beviset for, at brød er mad for kroppen. Brødet giver os det, vi trænger til. Vi ved af erfaring, at det opbygger blodet, knoglerne og hjernevævet. Anvend så det samme princip på Bibelen. Hvad bliver resultatet, når dens principper er blevet en del af personligheden? Hvilke ændringer har det ført til? – “Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til” (2 Korintherbrevet 5,17). Den har givet mænd og kvinder kraft til at bryde med gamle synder, som har holdt dem fanget i sine lænker. De har aflagt deres selvviskhed. De, som før misbrugte Guds navn eller levede et udsvævende liv, gør det ikke længere, de drikfældige er blevet ædru. Mennesker, som før havde båret Satans billede, er blevet forvandlet til Guds billede. Denne forandring er egentlig det største af alle undere. Ordet har forsaget den, og den er et af Ordets største mysterier. Vi forstår det ikke. Vi kan bare tro, at det er som skriften siger: ” Kristus i jer, herlighedens håb.” (Kolossenserbrevet 1,27)

Kundskaben om dette mysterie er nøglen til alle de andre. Den åbner universets skatkammer for sjælen, og man opdager endeløse udviklingsmuligheder.

E. G. White

21. oktober 2015

“Du leder mig med dit råd,
du fører mig til herlighed.”

De åndelige beviser, vi har brug for, finder man ikke i menneskers oplevelser, men i vore bibler: Guds ord er vor vejleder, for det er med os fra tidsalder til tidsalder og vidner om, at sandheden er uforanderlig. Ikke et eneste af Guds ords gamle vidnesbyrd, som var relevante på sin tid, er opbrugt. Ikke noget af Bibelen er død af alderdomssvækkelse. I vor egen tid bør vi granske hele Guds folks historie, så vi kan lære af de oplevelser, som er nedtegnet.

Mennesker holder ofte ikke ord og viser med det, at de ikke er til at stole på, men Gud er den samme. Hans ord vil blive stående til evig tid.

Lad Ordet få sin ophøjede plads som hjemmets vejleder. Lad det være rådgiveren i alle vanskeligheder og rettesnoren for livet … Ingen i familiekredsen kan have sand fremgang, uden at Guds sandhed, som er retfærds visdom, fører ordet.

Vi har brug for en vejleder forbi livets mange skær, ligesom skibet har brug for en lods i ukendt farvand…

Hvis skipperen har både kort og kompas, og alligevel ikke bruger disse, sætter han både mandskab og passagerers liv i fare. Hans ligegyldighed kan koste ham skibet. Vor rejsehåndbog er Guds ord, og vi er helt uden undskyldning, om vi ikke finder vejen til himmelen, for der står vejen beskrevet, klart og tydeligt.

Bibelen er en perfekt rettesnor for karakterdannelsen. Den er en ufejlbarlig vejviser under alle forhold, helt frem til livsrejsen er slut.

E. G. White

Salige er de, som sørger

14. oktober 2015:

“Salige er de, som sørger …”
Mattæus Evangeliet 5,4

Den sorg, som Jesus her taler om, er ikke sorg generelt set.
Udtalelsen må ses i forlængelse af “Salige er de fattige i ånden.”

Den “sorg”, der sigtes til her, er en sorg, som affødes af, at man har set sin åndelige fattigdom. Man har altså fået syndserkendelse og sørger over sin synd. Her er det vigtigt at skelne mellem sorg over syndens konsekvenser og egentlig sorg over syndens væsen og tilstedeværelse i ens eget liv.

Til enhver, som virkelig sørger over sin synd og i anger kommer til Jesus med sine byrder, er løftet, at de skal finde tilgivelse og nåde.

Det er derfor, at “de, som sørger,” “skal trøstes”.

Gud kender vore behov, og han ser i nåde til os, når vi bekender og angrer. Han er en fortærende ild for den ugudelige, men en barmhjertig, langmodig og nådig Gud for den, som søger ham.

Kai Busk

8. oktober 2015:

“I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord;”

I Bibelen åbenbares Guds vilje. Guds ords sandheder er ord fra Den højeste. Den, som lader disse sandheder blive en del af sit liv, bliver virkelig en ny skabning. Han får ikke nye åndskræfter, men det uvidenhedens og syndens slør, som har formørket forstanden, bliver trukket fra. Ordene “jeg giver jer et nyt hjerte”,   (Ezekiels Bog 36,26) betyder: “Jeg vil give jer et nyt sind”. Med et nyt hjerte følger altid en klar forståelse af sandheden og en overbevisning om vor pligt som kristne. Den, som nøje og under bøn gransker Skriften, vil få en klar forstand og en sund dømmekraft. Det er, som om han ved at komme til Gud har fået en højere indsigt.

Bibelen indeholder grundprincipper for al sand storhed, al virkelig fremgang, både for den enkelte og for hele folket. Når vi læser Skriften med en åben holdning, vil vort sind blive udviklet og styrket. Når vi læser, skinner lyset i mørket. Når man gransker Guds ord, finder man sandheder, som giver liv, og hos dem, som følger dens lære, vil livet bære præg af en glæde, som vil blive til velsignelse for alle, som de kommer i kontakt med.

Tusinder har hentet vand i disse livets brønde, men uden at der er blevet mindre vand. Tusinder har set hen til Herren, og ved at se, er de blevet forvandlet til dette billede. Det brænder i dem, når de fortæller om ham og om, hvad Jesus betyder for dem og de for ham.

… Atter tusinder skal komme til at granske frelsens under… Hver gang vil der komme  noget frem, som er endnu mere interessant end det, som før var  afdækket.

E. G. White

30. september 2015:

“Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender.”
Jer. 33,3

Ikke noget studium vil i den grad højne vore tanker, følelser og længsler som studiet af Skriften. Ingen anden bog kan give svar på vore spørgsmål og hjertets længsel. De, som lærer Guds ord at kende og retter sig efter det, kan komme fra uvidenhedens og forfaldets største dyb og blive Guds børn og syndfrie engles følgesvende. …

Bibelen er uden lige i sin opdragende kraft. Ingenting vil give alle ens åndsevner sådan en livskraft som forsøget på at fatte de store sandhederne, som Gud har åbenbaret. Tankegangen tilpasser sig gradvis de emner, man bruger tid på. Hvis vi begrænser os til det banale, vil vor tankegang blive svækket og forkrøbles. …

Med sin store spændvidde, både i stil og emner, har Bibelen noget for enhver smag. … Selv i de enklest udtrykte sandheder finder vi princippper, som er høje som himmelen og vidtfavnende som evigheden.

Bibelen har værdifulde lærdomme for alle sider af vor erfaring som mennesker, og for alle opgaver i livet. Statsoverhoveder og undersåtter, herrer og tjenere, de som køber og sælger, låner og låner ud, forældre og børn, lærere og elever – alle kan her finde uvurderlige lærdomme.

Men frem for alt fremlægger Guds ord frelsesplanen. Ordet viser, hvordan syndige mennesker kan blive forsonet med Gud, det afslører sandhedens store principper og det ansvar, som burde præge vort liv, og det lover os Guds hjælp med alt dette. Det strækker sig længere end vort flygtige liv, ud over slægtens korte og urolige historie. Det åbner vore øjne for evigheden – en tid, som ikke skal være overskygget af synd og sorg.

E. G. White

23. september 2015:

O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransalige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! Romerbrevet 11,33

I skriften ligger tusinder af sandhedsperler, som er skjult for den, som bare gransker den overfladisk. Sandhedens grube bliver aldrig tømt. Jo mere I ransager Skriften med et ydmygt hjerte, desto større vil jeres interesse blive, og desto mere vil I føle trang til at udbryde med Paulus: “O dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!”

Hver dag bør I lære noget nyt i Skriften. Ransag den som om I søgte efter skjulte skatte, for den indeholder det evige livs ord. Bed om visdom og forstand til at fatte disse hellige skrifter. Gør I det, vil I finde nye, herlige ting i Guds ord. I vil føle, at I har fået nyt og dyrebart lys over sandheden, og Skriften vil få stadig større betydning for jer.

De store sanheder, som vi behøver for at blive frelst, bliver klare som dagen. … En enkelt tekst som før har betydet liv for mange, vil igen føre mange til livet. Idet menneskene gransker Bibelen, åbner den sandheder fra sit forråd, som strålende edelsten.

Du må grave dybt, hvis du skal finde de største skatte. Sammenlign skriftsted med skriftsted, så finder du måske tekstens sande mening. Men hvis du ikke lader Guds ords hellige lære blive rettesnoren for dit liv, da vil sandheden ikke gavne dig. … Dersom nogen del af Guds ord irettesætter en vane, du har tillagt dig, følelser, du har givet frit løb, eller en holdning, du har vist, så må du ikke vende Guds ord ryggen. Du må hellere vende din ondskab ryggen og lade Jesus rense og hellige dit hjerte.

E. G. White

hellige dit hjerte

16. september 2015:

“I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro.”

Hvorfor skal vi vågne op? Fordi vi skal være på vagt, at vi ikke går fortabt. Gud ønsker at sige, at vi altid skal være beredt for hans komme.Hvordan er vi beredt:
ved at komme til tro.

Når Gud siger, at han vil være med os til verdens ende, lige efter at han har sagt, ” gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple”, (Mattæus Evangelium 28,19-20) betyder det, at vi skal vågne op, kende Gud og tro på ham, at vi skal fortælle andre om de velsignelser, vi selv har fået, ved Guds Ånds hjælp føre andre  til at tage imod frelsen i Jesus navn.

Vi skal “vandre med Gud”, som Enok gjorde det. Jesus gik tidligt om morgenen ud i naturen for at få kraft til dagen.Også vi skal have nærvær med Faderen gennem bibelstudium, gennem bøn og lytten til hans tale fra sit ord. Vi trænger endnu mere til at få Guds kraft – end Jesus gjorde –  for at leve et liv som Jesus: “Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus” FIl. 2,5.
Gud ønsker noget stort og forventer det, glæder sig over at gives os denne velsignelse.

Hør hvordan: “… og hvor overvældende stor hans magt i os, som tror. Det er densamme vældige styrkes indgren, hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde…

Ja, den kraft, der opvakte Jesus fra de døde, ønsker Gud, at vi skal modtage!

Lad os derfor takke, glæde os, tage imod og gå ud i Jesu frimodighed!

glaede-os

9. september 2015:

“Salige er de fattige i ånden…”
Mattæus Evangeliet 5,3

Hvis Kristi tilhørere havde håbet på en rebel, som stræbte efter verdslig magt, og som kunne give dem del deri, så må vi konstatere, at Jesus havde andre idealer end dem, der er mest fremherskende blandt mennesker.

I bjergprædikenen fremstiller Jesus principperne for sit Rige og viser tilhørerne noget om sin egen karakter.

“Salige er de fattige i ånden” fortæller os, at vi må nærme os Gud med en ydmyg ånd og med en erkendelse af vort behov for en frelser.

Et stolt menneskesind stræber efter at fortjene … det vil selv; men vor ret til og vor egnethed for Guds Rige skal findes – ikke i os selv – men i Kristi retfærdighed.

Forudsætningen for at Kristi fortjenester kan komme os til gavn er, at vi erkender vor egen svaghed, og at vi lægger selvtilstrækkeligheden til side og overgiver os selv til Gud.

Den selvtilfredse har ikke behov for en Frelser!
Det er derfor, at Jesus knytter løftet om Riget til vor erkendelse af et åndeligt behov: “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.”

Kai Busk

2. september 2015:

GRANSK SKRIFTERNE!

“O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!
Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! ” Romerbrevet 11,33

I skriften ligger tusinder af sandhedsperler, som er skjult for den, som bare gransker den overfladisk. Sandhedens grube bliver aldrig tømt. Jo mere I ransager Skriften med et ydmygt hjerte, desto større vil deres interesse blive, og desto mere vil I føle trang til at udbryde med Paulus: “O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!” Romerbrevet 11,33.

Hver dag bør I lære noget nyt i Skriften. Ransag den, som om I søgte efter skjulte skatte, for den indeholder det evige livs ord. Bed om visdom og forstand til at fatte disse hellige skrifter. Gør I det, vil I finde nye herlige ting i Guds ord. I vil føle, at I har fået nyt og dyrebart lys ver sandheden, og Skriften vil få en stadig større betydning for jer.

De store sanheder, som vi har brug for for at blive frelst, bliver klare som dagen … En enkelt tekst, som før har betydet liv for mange, vil igen føre mange til livet. Idet menneskene gransker Bibelen, åbner den sandheder fra sit forråd, som strålende edelsten.

Du må grave dybt, hvis du skal finde de største skatte. Sammenlign skriftsted med skriftsted, så finder du måske tekstens sande mening. Men hvis du ikke lader Guds ords hellige lære blive rettesnoren for dit liv, da vil sandheden ikke gavne dig…. Dersom nogen dele af Guds ord irettesætter en vane, du har tillagt dig, følelser du har givet frit udløb, eller en holdning du har vist, så må du ikke vende Guds ord ryggen. Du må hellere vende din ondskab ryggen og lade Jesus få lov til at rense og hellige dit hjerte.

27. august 2015:

“Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres” Mattæus Evangeliet 5,3

Ovenstående er vor Frelsers indledning til Bjerg- prædikenen, og den samstemmer med Evangeliet iøvrigt.

Hvem er egentlig de “fattige i ånden?”

Det er ikke de mindre begavede, men tvætimod de, som har tilstrækkeligt med realistisk og sandhedserkendende begavelse, så de ser og sørger over deres åndelige fattigdom. Men egentlig har det intet med “begavelse” at gøre … snarere selverkendelse.

Når vi i selverkendelse ser vor personlighed i det rette lys, så bliver vor åndelige fattigdom også til vor lidelse. Hvad har vi, som vi kan pege på og sige: “Det er helt efter Guds vilje?”

I samme øjeblik vi vil leve op til sandhedens krav, bliver vor skyld og hjælpeløshed åbenbar for os … Vi fortvivles!

Det er netop i den situation – i vor fortvivlelse og afmagt – at vi hører Frelserens stemme: “salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”. Vejen ud af den åndelige fattigdoms lidelse er altså ikke fortvivlelse, men tilgivelse og taknemmelighed.

Ikke selvopgivelse, men sevovergivelse til Den Frelser, der giver os Himmeriget uforskyldt og af nåde.

Derfor må vi ladet ordet “Salige er de fattige i ånden” være på én gang igangsættende for vort liv med Gud og det, vort liv med Gud hviler i.
For ordet kan kalde modet frem, når vi har stirret os trætte eller kæmpet os trætte i vore egne beskræbelser, og det kan bære os videre, når skyld og tvivl tynger os.

Kai Busk.

18. august 2015:

Eksempler på bønneliv

“Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.
Johannes Evangelium 15,7

Patriarkernes liv var præget af bøn, og Gud udrettede store ting for dem. Da Jakob forlod forældrehjemmet for at rejse til et fremmed land, bad han, ydmygt og fuld af anger, og den nat svarede Herren ham med et syn. … Herren trøstede den ensomme vandringsmand med kostelige løfter, og i synet var det som om beskyttende engle var placeret på begge sider af den vej, han gik …

Josef bad, og han blev bevaret fra synd under forhold, som let kunne have ført ham væk fra Gud. Da han blev fristet til at vige af fra den rette og rene vej, afviste han tilskyndelsen med ordene: “Hvorledes skulle jeg da gøre denne store ondskab at synde mod Gud?”
(1 Mosebog 39,9).

Moses, som var meget i bøn, var kendt som det mest ydmyge menneske på jorden. … Medens han førte israelitternne gennem ørkenen, var de næsten blevet udryddet på grund af oprør og klager. Men Moses gik til Ham, som er magtens kilde og lagde sagen frem for Gud. … Og Herren sagde: “Jeg tilgiver dem på dit ord” (4 Mosebog 14,20).

Daniel var en bønnens mand, og Gud gav ham forstand og et fast forsæt, så han stod imod alt, som forsøgte at få ham ind i nydelsessygens vej. Selv i sin ungdom var han en moralsk kæmpe i Den almægtiges kraft …

I fægselet i Filippi sad Paulus og Silas med smertefulde rygge efter alle de piskeslag, og med fødderne låst fast i blokken. Der holdt de bøn og sang lovsange til Gud. Engle blev sendt fra himmelen for at sætte dem fri. Jorden dirrede under fødderne på de mægtige sendebud, og fængselsdørene sprang op.

Bøn griber Almagtens hånd, og vi vinder sejr!

E. G. White

29. juli 2015:

“Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren. ”

Der findes to slags bøn – formel bøn og bøn i tro. Formel bøn er det, når man gentager faste, tilvænnede vendinger, uden at man føler noget behov for Gud. … I alle vore bønner må vi passe nøje på, at vi siger det, hjertet trænger til og bare siger det, vi mener. Alle vore fine floskler opvejer ikke et eneste helligt ønske. Selv de mest velformulerede bønner er bare tomme fraser, hvis de ikke udtrykker det, som man virkelig mener. Men bøn fra et oprigtigt hjerte, hvor sjælens enkle behov bliver omtalt akkurat sådan, som vi ville have talt, når vi beder en ven om en tjeneste i forventning om at få det, vi beder om – det er troens bøn. Tolleren, som gik op til templet for at bede, er et godt eksempel på ærlig og oprigtig tilbedelse. Han følte sig som en synder, og hans store nød fik ham til at råbe sit ønske: “Gud, vær mig synder nådig!” (Lukas Evangelium 18,13). …

Når vi har udtalt vore bønner, skal vi så vidt muligt forsøge at opfylde dem selv og ikke vente på, at Gud skal gøre det, vi selv kan gøre. Hans hjælp er tilgængelig for alle, som beder. Guds hjælp skal forenes med menneskets egenindsats, higen og kraft. Men vi kan ikke nå himmelens mur, uden selv at gøre en indsats. Vi kan ikke blive båret på andres bønner, når vi ikke selv bryder os om at bede, for det er ikke sådan Gud vil have det. … Vore negative karaktertræk vil ikke forsvinde og blive erstattet af rene tiltalende træk, uden at vi selv gør noget. …

I vort forsøg på at efterligne det mønster, som Herren har vist os, vil vi komme til at trække nogen skæve linier. … Men vi må ikke lade være at forsøge. … Tidvise nederlag burde bare give os endnu mere tillid til Jesus.

E. G. White

22. juli 2015:

“og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen.”

Han vil ikke afvise bønner, der kommer fra én, som er ydmyg og angrer. Sand bøn er, at vi åbner vores hjerte for vor Fader i Himmelen, indser vor totale afhængighed af ham, siger hvad vi har behov for og tilbeder ham i taknemmelighed og kærlighed.

Engle bemærker enhver oprigtig og alvorlig bøn. Vi bør hellere give afkald på selviske glæder end at forsømme bønnesamfundet med Gud. Den største fattigdom og forsagelse når man har Guds velbehag, er bedre end rigdom, ære, gode dage og venskab uden den. Vi må tage tid til at bede. Hvis vi kun er optaget af materielle ting, vil Gud måske give os mere tid ved at tage vore afguder af penge og ejendom fra os.

De unge ville ikke blive forledt til synd, hvis de nægtede at gå andre veje, end hvor de kunne bede om Guds velsignelse. Dersom de, som forkynder det sidste advarselsbudskab, bad om Guds velsignelse, ikke på en kold, ligegyldig og let måde, men inderligt og i tro sådan som Jakob gjorde, ville de i mange tilfælde kunne sige; “Jeg har set Gud ansigt til ansigt og enddog bjærget livet.” Himmelen ville regne dem med som fyrster, og de ville få kraft til at kæmpe med Gud og mennesker.

Der er kraft i sand bøn. Når vi beder  tro, enten det sker i alles nærvær, i hjemmecirkelen, eller når vi er for os selv, kommer vi i direkte kontakt med Gud. De unge, som hele tiden beder, kan udvikle principper, som er så stærke, at selv de stærkeste fristelser ikke kan rokke ved deres troskab mod Gud. De største sejre for Kristi menighed eller for den enkelte kristne … opnås hos Gud i lønkammeret, når alvorlg kæmpende tro griber fat i Almagtens arm.

E. G. White

Himmelen

16. juli 2015:

“Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.”

Glem ikke, at Jesus tilbragte megen tid i bøn, og han fandt stadig ny inspiration hos Den hellige Ånd. Lad jeres tanker og hele jeres indre liv være sådan, at I ikke vil have noget at skamme jer over, når I møder det igen på Guds dag.

Himmelen er åben for de retfærdiges intrægende bønner. Elias var underlagt de samme forhold som vi, og Gud hørte hans bøn og besvarede den på bemærkelsesværdig vis. Når vi mangler Guds kraft, er det ene og alene vor egen skyld. Hvis mange af dem, som bekender sandheden, fik åbnet øjene for deres eget indre liv, ville de ikke have påstået, at de er kristne. De vokser ikke i Guds nåde. Rigtignok beder de en bøn i al hast nu og da, men egentlig samtaler de aldrig med Gud.

Vi må bruge megen tid på bøn, om vi skal se nogen fremgang i vort trosliv. Tænk så meget, vi bad, da vi først hørte budskabet om sandheden. I kammeret, i stalden, i haven og i skoven lød der alvorlig bøn både tit og ofte. Mange gange tilbragte vi timevis i bøn, to eller tre af os sammen, og gjorde krav på Guds løfter. Ofte lød der gråd før taksigelser og lovsang. Guds dag er os nærmere nu, end da vi først kom til troen, så vi burde være præget a større iver og alvor end den gang. Farerne er større nu end dengang. Folk er mere stride. Nu har vi brug for Kristi Ånd, og vi bør ikke give op, før vi får den at se.

Væn dig til at tale med frelseren … Lad hjertet hele tiden være opløftet i stille bøn om hjælp, om lys, om kraft, om kundskab. Lad hvert eneste åndedræt være en bøn.

E. G. White

8. juli 2015

Der er altid plads til at bede!

Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak.
Kol. 4,2

Der er ikke noget sted og ingen tid, hvor det ikke passer sig at bede til Gud. Ingenting kan hindre os i at løfte vort sind i indvendig bøn. I gadens trængsel såvel som midt under et vigtigt møde kan vi bede Gud om at lede os.

Vi kan snakke med Jesus, medens vi går langs vejen, og han siger: Jeg er ved din højre side. Vi kan samtale med Gud i vort indre og vandre med Jesus. I vor daglige gerning kan vi give udtryk for vore inderste længsler, uden at noget menneske hører det, men vore ord bliver alligevel ikke væk i tavsheden. Ingenting kan kvæle åndens længsel. Den løfter sig op over trafikstøj og larmen fra maskiner. Det er Gud, vi henvender os til, og vor bøn bliver hørt.

Gud hører enhver bøn om nåde og kraft. … Bed ham om at gøre det for dig, som du ikke selv kan udrette. Læg alt frem for Jesus. Indvi ham i alle hjertets hemmeligheder, for hans blik trænger ind i dit inderste dyb og læser dine tanker som en opslået bog. Når du har bedt om det, som din sjæl trænger til, skal du tro, at du får det, for da får du det. Tag imod hans gave af hele dit hjerte, for Jesus døde for, at du skulle få himmelens gaver i eje, så du til sidst kan få et hjem i Guds rige sammen med hans engle.

Hvis du kan finde tid og kræfter til at bede, så vil Gud finde tid og kræfter til at svare.

E. G. WHite

4 juli 2015

Bed om morgenen
Hør mit råb om hjælp,
min konge og min Gud!
Jeg beder til dig.

Vores allerførste åndedræt om morgenen burde være en bøn om, at Jesus skal gå med os, “skilt fra mig kan I slet intet gøre”, siger han (Johannes’ Evangelium 15,5).
Det er Jesus, vi trænger til. Vi trænger til hans lys, hans liv og hans Ånd, hele tiden. Vi trænger til ham hver time på dagen, og om morgenen bør vi bede om, at ligesom solen oplyser landskabet og fylder verden med lys, sådan må også retfærds sol skinne i hjertets og sindets kamre, så vi alle kan være lys i Herren. Vi kan ikke klare os uden ham et eneste øjeblik. Fjenden ved, hvornår vi forsøger at klare os uden Herren og er straks på plads for at fylde vore tanker med onde indfald, så vi skal opgive vor standhaftighed, men Herren ønsker, at vi skal overgive os til ham øjeblik for øjeblike og således være fuldt og helt i ham. …

Gud ønsker, at vi alle skal være helt og fuldt i ham, så vi kan åbenbare hans fuldkomne karakter for verden. Han ønsker at sætte os fri fra synden, så vi ikke skal skuffe Gud og føle sorg over vor frelser. Han vil ikke, at vi skal bekende os til kristendommen, uden at vi tager imod den nåde, som kan gøres os fuldkomne, så vi ikke skal mangle noget.

Bøn og tro vil udrette det, ingen magt på jord kan klare. Det er sjældent, at vi oplever nøjagtig det samme to gange. Stadig sker der noget nyt, og vi må gennem nye prøvelser, hvor det ikke er nok at stole på tidligere erfaring. Vi trænger til det lys, som kommer fra Gud. Kristus sender hele tiden budskaber til dem, der lytter efter hans stemme.

Gud vil gene give os det, vi beder om i tro, og som vi ellers ikke ville få.

E.G- White

24. juni 2010:

Gud vil dække mine behov

“Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus” Fil. 4,19

Det er ikke let at udøve levende tro i mørke og modløshed. Men mer end andre gange, er det her, vi trænger til at vise tro. Men nogen siger:  “Jeg har ikke lyst til at bede i tro, når jeg har det sådan”. Vil det sige, at du vil lade Satan vinde sejren, bare fordi du ikke føler for at gøre modstand? Når han ser, at dit behov for Guds hjælp er størst, vil han gøre sit yderste for at holde dig borte fra Gud. Han ved, at om han bare kan få dig til at afskære dig fra kraftkilden, så vil du vandre i synd og mørke. Vantro er den største af alle synder, og når vantroen bor i hjertet, er der fare for, at den vil komme til udtryk. Du må tøjle tungen, for hvis du giver udtryk for vantroen, vil du både have en skadelig indflydelse på andre og bevæge dig ind i fjendeland.

Hvis vi tror på Gud, har vi iført os Kristi retfærdigheds rustning; vi har grebet hans kraft. … Da vil vi samtale med vor frelser som om han var her, lige her ved vor side. …

Vi er så heldige at kunne have skudsmålet for vor tro med os – kærlighed, glæde og fred. Da vil vi kunne lægge korsets stærke argumenter frem for Kristus  Når vi lærer at leve i tro og ikke i følelser, vil Gud hjælpe os, når vi trænger til det, og hans fred vil komme over os. Det var en sådan enkel tro og lydighed, som prægede Enoks liv. Hvis vi lærer at leve i enkel tillid til Gud, så vil vi få det samme skudsmål, som han fik, at han var til glæde for Gud.

Hvis vi virkelig troede og overlod os selv til Gud, ville hans løfter ikke svigte, for deres eneste begrænsning er vor tro.
E. G. White

17. juni 2015:

“For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.”

Det nytter kun lidt at tale om troen på en tilfældig måde og bede om åndelige velsignelser uden en levende tro og sand hunger i sjælen. De, som forundret stimlede sammen omkring Jesus, følte ikke hans livgivende kraft. Men når den stakkels, lidende kvinde i sin store nød strakte hånden ud og rørte ved Jesu klæder, mærkede hun kraften. Hun berørte ham i tro. Jesus mærkede det og ville, at alle som nogensinde skulle komme til at tro på ham, skulle lære af denne hændelse. Han vidste, at der var gået en kraft ud fra ham, og han vendte sig i folkemængden og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” (Markus 5,30). Disciplene blev forundrede over spørgsmålet og svarede: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” (Markus 5,31)

Jesus fæstede blikket på hende, som havde gjort det. Hun skælvede af rædsel midt i glæden, men var hun gået for langt? Hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun kom og kastede sig ned for ham og fortalte ham alt, som det var. Jesus irettesatte hende ikke. I stedet sagde han: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
(Markus 5,34)

Jesus skelnede mellem tilfældig kontakt og en berøring i tro. Bøn og forkyndelse uden en levende tro på Gud, er forgæves. Men troens berøring åbner Guds magt og visdommens skatkammer for os, og med ringe redskaber udfører Gud nådens underværker.

Denne levende tro er det, vi virkelig trænger til i vor tid. Vi må vide, at vi virkelig hører Jesus til, og at hans Ånd renser og lutrer vort hjerte. Sikke en indsats, Kristi folk i vore dage ville gøre, om de havde en sand tro, præget af en ydmyg kærlighed! Tænk, hvilken rig høst til Guds ære!

rig-hoest

9. juni 2015:

“Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?”

Livet består ikke bare af smukke marker og svalene bække. Prøvelser og skuffelser rammer os. Vi lider tab og bliver sat på prøve. Fortvivlet tænker vi, at vi er gået langt væk fra Gud, at vi ikke ville have mødt sådanne lidelser, om vi bare havde holdt os til ham. Tvivl og modløshed fylder sindet, og vi siger: Herren har svigtet, og vi er blevet dårligt behandlet. hvorfor tillader han, at vi rammes sådan? Han kan umuligt elske os, for ellers ville han have fjernet vores problemer fra vores vej …

Han fører os ikke altid til grønne enge. Havde han gjort det, ville vi i vor selvtilfredshed have glemt, at han er vor hjælper. Han længes efter at åbenbare sig for os og vise os alt det, han kan gøre for os, og han lader prøvelser og skuffelser ramme os, så vi skal indse vor hjælpeløshed og lære at bede om hans hjælp. Han kan lade de strømme friske bække frem af de hårdeste klippeskrænter.

Først når vi står over for Gud selv, skal vi se og forstå, hvor mange byrder, han har båret for os, og hvor mange byrder han gladelig ville have båret for os, om vi bare i barnlig tro var kommet til ham med dem …

Guds kærlighed kommer til syne gennem alt, hvad han foretager sig med sit folk, i modgang, sygdom, skuffelser og prøvelser skal vi med klart blik se lyset fra hans herlighed i Kristi ansigt og have tillid til hans hånd, som leder os. Men alt for ofte påfører vi ham sorg med vor vantro …

Gud elsker sine børn, og han længes efter, at de skal sejre over den modløshed, som Satan prøver at knuge dem ned med. Lad ikke vantroen få rum. Overdriv ikke dine problemer. Glem ikke den kærlighed og kraft, som Gud har åbenbaret i svundne tider.

4. juni 2015:

“I begyndelsen  ….
og Guds ånd svævede over vandene.

»Vandet under himlen skal samle sig på ét sted,
så det tørre land kommer til syne!« Og det skete.

Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.”

Guds ånd giver liv, Guds Ånd giver vækst ….
men først må der være en grobund og Guds lys.

Guds Ånd svævede over vandene, men der var intet liv, ingen vækst.
Gud skabte først lyset …  så skilte han vandene ad, senere ledte han vandet til hav og jorden kom frem.

Også i vore liv svæver Guds Ånd over os.
Vi må være villige til at tillade lyset at komme ind og til at give slip, så hans Ånd kan give vækst og og frugter i den grobund, vi tillader Ham at bruge.

Måtte vi i dag give Gud plads i vore liv!

28. maj 2015

Ét med Gud i tro

“at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.”

“Jeg er vintræet, I er grenene” (Joh 15,5). Kan man forestille sig et mere intimt forhold til Jesus end dette? Fibrene i grenen er næsten de samme som dem i stammen. Liv, kraft og frugtbarhed flyder i en jævn strøm fra stammen til grenene. Roden sender næring til grenen. Sådan er det også med de sande troendes forhold til Kristus. Det bliver i Kristus og henter deres næring hos ham.

Dette åndelige fælleskab kan kun komme i stand, når man udøver tro, og vor tro må give udtryk for vores ønske om at tilhøre ham, og for vor tillid og helligelse.  Vi må overlade vor vilje helt og fuldt til Guds vilje. Vore følelser, ønsker, interesser og hele fort værd må blive ét med Krsti riges fremgang og hans sags ære. Da vil vi hele tiden modtage hans nåde, medens Jesus tager imod vor tak.

Når dette nære forhold og fællesskab oprettes, bliver vor synd lagt på Kristus, og vi bliver tilregnet hans retfærdighed. “Han, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi i ham skulle få Guds retfærdighed” (2 Kor. 5,21). Gennem ham kan vi komme til Gud. Når man med ord eller gerning skader en, som tror, mærker Jesus smerten. Når man giver et krus koldt vand til en, som tror, fordi han er et Guds barn, vil Jesus betragte det, som om det var gjort mod ham.

Det var, da Jesus skulle til at forlade sine disciple, at han gav dem dette smukke billede på sit forhold til de troende … Det fællesskab med Jesus som en levende tro giver, er noget som ikke forgår. Ethvert andet fællesskab vil få en ende … For den sande troende er ikke noget forhold vigtigere eller bedre end forholdet til Jesus.

25. maj 2015:

Hav tillid til Gud

“Stol altid på Herren,
for Herren er en evig klippe.”
Esajas bog 26,4

Ham tilhører storheden, magten, herligheden, æren og højheden. Vi må ikke begrænse Israels Hellige …

Det er en sådan mægtig kraftkilde, vi kan komme til i vanskelige tider. Her kan man ikke klage! Mennesket er fejlende, stivbenet, oprørsk og trodsisgt, også mod Gud. Men Herren er god, langmodig og fuld af barmhjertighed. Han er Herre over både himmel og jord, og han ved, hvad vi trænger til, før vi lægger vore behov og ønsker frem for ham.

Vi ser bare et kort stykke frem for os på vejen, men “alt ligger åbent og nøgent for øjnene på ham, som vi skal stå til regnskab for” (Hebræerbrevet 4,13). Han bliver aldrig bragt ud af fatning, for han sidder over al jordisk forvirring og uro. Alle ting ligger åbent for hans blik, og fra sit ståsted i evighedens dybe ro kan han lægge til til rette, således, som han i sin styrelse ser, det er bedst.

Hvis vi selv måtte lægge vore egne planer, ville vi gøre mange fejl. Vore fordomme og svagheder, vort selvbedrag og vor uvidenhed ville gøre sig gældende på så mange måder. Men værket hører Heren til, det et er hans sag, det gælder. Han lader ikke arbejderne står der uden vejledning…

Når du tynges af byrder, skal du overlade dem til Herren, Nej, han blunder ikke og sover ikke, Israels vogter. Hvil i Gud. Gud lader altid den, som er fast i sjel og sind have fred, for han sætter sin lid til Gud. Til tider er det, som om man ikke over at tage endnu et skridt. Da skal man vente, og man vil erfare, at “jeg er Gud”. “Vær modig og stærk. Lad dig ikke skræmme, og mist ikke modet! For Herren din Gud er med dig i al din færd” (Josuas bog 1,9) … Vi må værne om troen.

I må lære det enkle greb at tage Gud på ordet. Da vil I stå på fast grund.

13. maj 2015:

“Alt er muligt for den, som tror!”
Markus Evangelium 9,23

Det er troen, som sætter os i forbindelse med himmelen og giver os kraft til at kæmpe mod mørkets magter. Gennem Krstus har Gud givet os en mulighed til at overvinde alle dårlige karaktertræk hos os selv og modstå enhver fristelse, hvor stærk den end måtte være.

De retfærdige har altid hentet hjælp hos Gud. Ofte er Guds fjender kommet sammen for ved fælles kløgt og kræfter at undergrave deres indflydelse, som satte deres lid til Gud. Men Herren var med dem, og ingen kunne stå sig mod dem. … Lad dem bare gå væk fra deres afguder og fra verden, så vil verden ikke kunne drage dem væk fra Gud. Jesus er vor frelser, han er altid hos os, og mere behøver vi ikke. I ham bor hele Guds fylde. Det er de kristnes forret at vide for visst, at Kristus bor i dem. “Det, som har sejret over verden, er vor tro” (1 Joh. 5,4) Alt er muligt for den, som tror, og alt, hvad vi beder om i vore bønner, skal vi få, når vi beder med tro. Denne tro vil trænge gennem de mørkeste skyer og sende lys og håb til nedtrykte og kraftløse mennesker. Det er når denne tro og fortrøstning til Gud udebliver, at rådvildhed, uro, frygt og onde mistanker dukker op.

Gud vil gøre store ting for sit folk, når det fuldt og helt sætter sin lid til ham!

Om Guds tjenere i gammel tid læser vi: “ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt.
(Hebræerbrevet 11,34)
Ved tro skal også vi nå frem til det, som er Guds mål med os!

7. maj 2015:

Hvilken enestående kærlighed

“I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!
Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.”

Samtidig med, at Guds lov står ved magt og dens retfærdighed er godtgjort, kan en synder få tilgivelse. Den kosteligste gave, Himmelen kunne give, er blevet udøst, for at Gud kunne være “retfærdig og retfærdiggøre den, som har tro på Jesus”. Ved denne gave løftes menneskene op fra ødelæggelse og fornedrelse til at blive Guds børn. Paulus siger: “I mod-tog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: “Abba, Fader!”

Sammen med den elskede Johannes opfordrer jeg jer til at “se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.” Hvilken kærlighed, hvilken uforlignelig kærlighed, at vi, syndere og fremmede som vi er, kan blive ført tilbage til Gud og optaget i hans familie! Vi kan tiltale Ham med det kære navn: “Vor Fader”, hvilket er et tegn på vor hengivenhed til Ham og et pant på hans ømme agtelse og hans forhold til os. Og idet Guds Søn betragter nådens arvinger, “skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre”. De står i et endnu dybere forhold til Gd end de engle, som aldrig faldt.

Al denne faderlige kærlighed, som gennem mange slægtled har flydt gennem menneskelige kanaler, alle de ømhedens kilder, som har åbnet menneskers tanker, er kun som en lille vandåre ved siden af det grænseløse hav i sammenligning med Guds uendelige, uudtømmelige kærlighed. Ingen tunge kan beskrive den, ingen pen kan skildre den. Om du grunder på den hver dag livet igen- nem, ransager Skrifterne med flid for at forstå den eller samler alle kræfter og evner, Gud har givet dig, i et forsøg på at fatte den himmelske Faders kærlighed og medlidenhed, så er der dog en uendelighed på den anden side. Du kan udgranske denne kærlighed gennem tidsaldre, men dog aldrig til fulde fatte længden og bredden, dybden og højden af Guds kærlighed, idet Han
Søn til at dø vor verden. Selv evigheden kan aldrig åbenbare den fuldt ud. Men når vi læser Bibelen og grunder på Kristi liv og genløsningens plan, vil disse store emner blive bedre forstået, og vi vil erfare den velsignelse. Paulus ønskede med sin bøn for menigheden i Efesus, “at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd i jeres erkendelse af Ham, og at han vil oplyse jeres hjerters øjne, så I forstår hvilke håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellig, og hvor overældende stor hans magt er som tror”
E. G. White, Kristus Alene, side 226-227

29. april 2015:

“Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.”

Vi har ret og pligt til at tage imod lys fra himmelen, så vi kan få øje på Satans list og få kraft til at stå imod hans magt. Alt er lagt til rette, for at vi skal kunne have et nært forhold til Jesus og nyde godt af Guds engles ubrudte beskyttelse. Vor tro må række inden for forhænget, hvor Jesus er gået ind for vor skyld. Vi må gribe bedre fat i Guds løfter, for de svigter ikke. Vi må have en fast tro, en tro, som griber fat i den usynlige, en tro, som er udholdende og urokkelig. En sådan tro vil berige vor sjæl med himmelens velsignelser. Lyset af Guds herlighed, som stråler i Kristi ansigt, skal lyse på os og skinne ud til alle rundt omkring os, så man virkelig kan sige om os: “I er verdens lys” (Mattæus Evangelium 5,14). Det er ene og alene sjælens forbindelse med Kristus, som kan få lyset til at skinne i verden. Havde det ikke været for denne forbindelse, så ville verden have ligget i det yderste mørke… Jo tættere mørket bliver, jo klarere bør lyset fra den kristnes tro og eksempel skinne.

Når vantroen sejrer, og det onde tiltager omkring os, må vi ikke tillade, at troen bliver svækket og modet svigter … Himmelens lys til skinne på os, som det skinnede på Enok, om vi bare vil søge Gud af hele vort hjerte og have målet klart for øje, medens vi tror med en tillid, som ikke vil lade sig rokke.

Å, om jeg bare kunne få alle til at forstå, hvor vigtigt det er at udøve tro fra øjeblik til øjeblik, fra time til time! Vi skal leve i tro, for “uden tro er det umuligt at være til glæde for Gud” (Hebræerbrevet 11,16). Vor åndelige kraft afhænger af vor tro.

22. april 2015:

“Giv mig dit hjerte, min søn,
lad dine øjne finde behag i mine veje.”

Til hver eneste af jer siger Gud: “Giv mig dit hjerte, min søn”. Han ser virvaret i dit liv. Han ved, at du er syg af synd, og han længes efter at sige til dig, at din synd er tilgivet. Den store læge kan helbrede alt. Han ved, hvad du trænger til. Han ved, hvad han skal gøre med alle dine fejl. Vil du ikke lade ham gøre det?

Guds velsignelse vil hvile over enhver, som overgiver sig helt til ham. Når vi søger Gud af hele vort hjerte, vil vi finde ham. Gud tager os alvorligt, og han vil, at vi skal forberede os grundigt på evigheden. Han har samlet hele himmelen i en eneste gave, og der findes ikke nogen som helst grund til at tvivle på hans kærlighed. Fæst blikket på Golgata. …

Gud vil, at du skal give ham dit hjerte. Både dine evner og kræfter og din kærlighed må overgives til ham, som virker i dig både at ville og at gøre efter hans gode vilje (Filipperbrevet 2,13), så du kan blive skikket for evigheden.

Når Kristus bor i os, bliver livet så fyldt af hans kærlighed, og vi bliver så glade for samfundet med ham, at vi holder os nær til ham, og idet vi betragter ham, glemmer vi os selv. Kærlighed til Kristus bliver udgangspunktet for det, vi foretager os. De, som mærker, at Guds kærlighed tvinger dem, spørger ikke efter, hvor lidt de kan slippe med og alligevel opfylde hans krav. De spørger ikke efter det mindste lavmål, men lægger vægt på at være i fuld harmoni med Frelserens vilje. De er drevet af en stærk alvor og overgiver alt. De lægger en interesse for dagen som svarer til værdien af det, de søger at opnå.

Det, Gud ønsker, er en føjelig og lærenem ånd. Det, som eventuelt udmærker en bøn, er at den kommer fra et hjerte, som elsker Gud og er lydig mod hans vilje.

15. april 2015:

“Nikodemus følte sig draget mod Kristus. Da Frelseren forklarede ham betydningen af den nye fødsel, længtes han efter at se denne forvandling ske med sig selv. Men på hvilken måde kunne det gennemføres? Jesus besvarede det uudtalte spørgsmål: “Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.” Her var Nikodemus på fast grund. Symbolet med slangen, der blev ophøjet, gjorde Frelserens kald tydeligt for ham. Da Israels folk var ved at dø efter de hidsige slangers bid, befalede Gud Moses at lave en slange af kobber og anbringe den meget højt midt i forsamlingen. Derefter lød ordene for hele lejren, at alle de, der så op på slangen, skulle leve. Folket vidste godt, at slangen i sig selv ikke havde nogen magt til at hjælpe dem. Den var et symbol på Kristus. Ligesom billedet, der symboliserede de ødelæggende slanger, blev ophøjet for at skaffe lægedom, sådan skulle én, der kom i “syndigt køds lighed” blive deres Frelser … Hvad enten det gjaldt lægedom for smerte eller tilgivelse af synd, kunne de ikke gøre andet for sig selv end at vise deres tro på Guds gave. De skulle se og leve”
Jesu Liv side 114-115

guds-gave

8. april 2015:

“Giv mig dit hjerte, min søn,
lad dine øjne finde behag i mine veje.”

Til hver eneste af jer siger Gud:”Giv mig dit hjerte, mit barn.” Han ser virvaret i dit liv. Han ved, at du er syg af synd, og han længes efter at sige til dig, at din synd er tilgivet. Den store læge kan helbrede alt. Han ved, hvad du trænger til. Han ved, hvad han skal gøre med alle dine fejl. Vil du ikke lade ham gøre det?”

Guds velsignelse vil hvile over enhver, som overgiver sig helt til ham. Når vi søger Gud af hele vort hjerte, vil vi finde ham. Gud tager os alvorligt, og han vil, at vi skal forberede os grundigt på evigheden.Han har samlet hele himmelen i en eneste gave, og der findes ikke nogen som helst grund til at tvivle på hans kærlighed. Fæst blikket på Golgata…

Gud vil, at du skal give ham dit hjerte. Både dine evner og kræfter og din kærlighed må overgives til ham, som virker i dig både at ville og at gøre efter hans gode vilje (Filipperbrevet 2,13), så du kan blive skikket for evigheden.

Når Kristus bor i os, bliver livet så fyldt af hans kærlighed, og vi bliver så glade for samfundet med ham, at vi holder os nær til ham, og idet vi betragter ham, glemmer vi os selv. Kærlighed til Kristus bliver udgangspunktet for det, vi foretager os. De, som mærker, at Guds kærlighed tvinger dem, spørger ikke efter, hvor lidt de kan slippe af med  og alligevel opfylde hans krav. De spørger ikke efter det mindste lavmål, men lægger vægt på at være i fuld harmoni med Frelserens vilje. De er drevet af en stærk alvor og overgiver alt. De lægger en interesse for dagen som svarer til vædien af det, de søger at opnå.
Det Gud ønsker, er en føjelig og lærenem ånd. Det, som eventuelt udmærker en bøn, er at den kommer fra et hjerte, som elsker Gud og er lydig mod hans vilje.

1. april 2015:

“I kære,
I skal ikke undre jer over den ildprøve,
I er ude for,
som var det noget fremmed,
der skete med jer;
men glæd jer,
når I deler Kristi lidelser,
så at I også kan juble af glæde,
når hans herlighed åbenbares.”
1 Peters brev 4,12-13.

En aften gik en herre tur i sin have, dybt nedtrykt og forpint. Da lagde han mærke til et granatæbletræ, hvor stammen var næsten skåret af. Forundret spurgte han sin gartner, hvorfor det var sådan fat med træet, og da fik han et svar, som gav ham en tilfresstillende forklaring på hans egen sorg. “Dette træ voksede så kaftigt, at det kun bare blade. Jeg måtte beskære det sådan, og da det var næsten gennemsavet, begyndte det at bære frugt.”

Vore sorger vokser ikke ud af den tomme luft. I enhver lidelse har Gud et formål, som er til vor bedste. Ethvert slag, som knuser en afgud, et hvert forsyn, som svækker vort greb om jorden fæstner vor kærlighed mere til Gud, er en velsignelse. Beskæringsfrugten kan gøre ondt en tid men siden “giver den fred og retfærd, som furgt: Hebr. 12,11.

Vi bør være glade for alt, som skærper samvittigheden,
højner tanken og forædler vort liv.

De grene, som ikke bærer frugt, bliver skåret væk og kastet på bålet. Lad os glæde os over, at vi bevarer kontakten med den levende vinstok, trods beskæringen, forhvis vi leder med Kristus, skal vi også herske med ham.

Den prøvelse, som har den største påvirkning på vor tro og som får det til at se ud, som om Gud har forladt os, er den, som vil føre os nærmere ham, for at vi skal lægge alt som tynger os, ned for Kristi fødder og opleve den fred, han vil give os i bytte… Gud elsker de svageste af sine skabninger og har omsorg fo